Tremastet skonnert gøres klar til at sejle ture i vandet omkring Als

Henny Trolle og Thomas Ulriksen ombord på Cassiopeia. Foto: Ole Kæhler
Henny Trolle og Thomas Ulriksen ombord på Cassiopeia. Foto: Ole Kæhler
5. april 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I løbet af nogle dage skal den tremastede skonnert, Cassiopeia, på værft i Gråsten og når håndværkerne er færdige med deres arbejde, så skal skibet sejle i de lokale farvande.

Gennem selskabet Deep Blue Sea I/S overtog Henny Trolle og Thomas Ulriksen skibet maj måned 2017, hvor det var lagt op ved det gamle byggeværft J. Ring-Andersen i Svendborg.

Her blev skibet navngivet ‘Cassiopeia’ og en gennemgribende og påtrængt restaurering blev påbegyndt under kyndigt tilsyn af Peter Ring-Andersen- værftets nuværende ejer og barnebarn af skibets bygmester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokale og turister kan få oplevelser ombord

“Til sommer vil vil tilbyde tursejladser, holde arrangementer ombord og det kan være med brunchture, grill-aftener eller ture med musik på dækket. Vi vil også lave solnedgangsture og måneskinsture. Gæster kan leje skibet og holder fester på vandet. Det vil jo være unikt at blive viet og holde son bryllupsfest på skonnerten”, siger Henny Trolle til SønderborgNYT og tilføjer:

“Tidligere sejlede vi ud fra Esbjerg, hvor vi også har haft en del sejladser med familier, som ville sprede et afdødt familiemedlems aske i havet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er på ingen måde tilfældigt, at Cassiopeia er kommet til Sønderborg-området.

“Vi synes, der er meget mere at se på omkring Als”, siger Thomas Ulriksen, der har sejlet som skibsfører på verdenshavene siden 1995. Han synes, at der er en gammel tradition, som trænger til at få nyt liv.

“Sønderborg har altid været en søfartsby og der har sejlet skibe til og fra havnen gennem flere end 100 år. Byen har en stor maritim historie og den skal vi have nyt liv i”, siger kaptajnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Cassiopaias Venner

Parret har tænkt sig at lave en forening, Cassiopaias Venner, hvor vennerne får nogle oplevelser på vandet imod, at de hjælper med at holde skonnerten vedlige.

“Vi søger også en bedstemand”, siger Thomas Ulriksen. Han forklarer ikke, hvad en bedstemand er, fordi ham de søger, han ved det.

Du kan læse hele Cassiopeias historie her på skonnertens hjemmeside.

30. april 2024 112, Sønderborg

Motorcyklist kvæstet

30. april 2024 112

Mandag var der en bilst, der ville svinge ind på en parkeringsplads ved Nørre Havnegade i Sønderborg. “Bilisten overser en motorcyklist, der kom kørende i modsat retning, så da bilen drejede til venstre blev den ramt af mortorcyklen”, siger Jeppe Ansager fra det lokale politiet. “Motorcyklisten blev kvæstet ved uheldet og er indlagt på sygehuset”.

Læs mere...