Trine Lindén: Hvad vil Liberal Alliance gøre for kommunen?

28. oktober 2013 Uncategorized

Byrådskandidat Trine Lindén undrer sig voldsomt over Liberal Alliance, der i et læserbrev påstår, at en stemme på Konservativt Folkeparti er en stemme på Socialdemokraterne. Det er den slags skriveri, som i Trine Lindéns optik kan beskrives med ét ord: Skræmmekampagne.

– Åbenbart fatter de ikke, at vi ikke er i teknisk valgforbund med andre, så en stemme på os er en stemme på konservativ politik – mens en stemme på Liberal Alliance sagtens kan være en stemme på Dansk Folkeparti eller Venstre, siger Trine Lindén.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trine Lindén.

Trine Lindén.

Seriøst og borgerligt

– Jeg håber, at vælgerne ser Konservativt Folkeparti som et seriøst alternativ til trekløveret på den borgerlige fløj, siger hun. De konservative kandidater har valgt ikke at være i valgforbund med andre, fordi det stiller dem mere frit, hvis de skal deltage i forhandlinger, når der skal laves konstitueringsaftaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er at brede mest mulig konservativ politik ud i Sønderborg.

– Jeg er spændt på at se, om Liberal Alliance på et tidspunkt fortæller, hvad de har tænkt sig at gøre for sønderborgenserne, siger Trine Lindén.

Her kan du se, hvad Trine Lindén og det konservative hold står for: https://www.facebook.com/Konservativeisonderborg?fref=ts

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk