Klokken har netop ringet ud på folkeskolerne, og eleverne er taget af sted på sommerferie, mens skolens medarbejdere fortsat har et par dages arbejde, før de også kan gå på en velfortjent ferie.
Men antallet af elever, der undervises i kommunens folkeskoler, er faldende, og siden 2021 er det faldet med 4 procent – fra 6.121 til 5.876 elever. Det giver dog ikke anledning til at tilpasse antallet af folkeskoler i Sønderborg Kommune.
”Med lukningen af Ahlmann Skolen ser jeg ikke behov for at tilpasse antallet af skoler yderligere til de dalende elevtal, og jeg tror på, vi er på vej til at vende udviklingen. Det kommer nok ikke til at vælte ind med elever, men jeg tror på en forbedring på den front. Med lidt tålmodighed forventer jeg, at en del af de nye studenter i Sønderborg Kommune bosætter sig og stifter familie, så vi kommer ind i en mere positiv spiral, og det kommer til at tage nogle år, før man kan se det i antallet af folkeskoleelever”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.
Sønderborg Kommune er godt i gang med det ambitiøse skoleudviklingsprojekt ‘Skolernes Årti – Fremtidens Skole’, hvor der over de næste 10 år investeres 500 millioner kroner i folkeskolerne og i sidste uge godkendte byrådet masterplanerne for Gråsten Skole og Alssundskolen. Ud over folkeskolerne er der i Sønderborg Kommune 13 privat- og friskoler – blandt dem tre private tyskskoler og en international skole.
”Målet er at give folkeskolen gode rammer. Antallet af privatskoler er større hos os i det sønderjyske, fordi vi har det tyske mindretal, og de figurerer ikke som offentlige skoler, men er del af det generelle skoletilbud. Jeg vil selvfølgelig gerne undgå, at forældre ikke tilvælger folkeskolen og opretter flere friskoler”, siger Erik Lauritzen og fortsætter:
”Generelt har vi det antal skoler, som borgerne gerne vil have, og jeg har ikke noget ønske om at kæmpe imod fri- og privatskoler. De gør det rigtig godt og dækker lokalområder, hvor den offentlige skole er lukket – hvilket jeg heller ikke altid har været enig i. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de offentlige skoler skal benyttes af så mange som muligt, og at borgere har valgt at oprette skoler som supplement til de eksisterende, er fint for mig”, siger Erik Lauritzen.
Børneuniverserne udfylder lokalt en stor rolle, og Sønderborgs uddannelsespolitikere er godt tilfredse med det brede udbud med folkeskole samt privat- og friskoler.
”Det er med til at fremme kvaliteten og gør, at folkeskolen skal være oppe på beatet for at matche privat- og friskoler. Selvfølgelig er det vores opgave at sørge for en god folkeskole”, siger Venstres Jimmy Simonsen, der selv har haft fire børn på Oksbøl Friskole.
Slesvigsk Partis Kirsten Bachmann mener, at Sønderborg Kommunes forskellige indsatser på folkeskoleområdet virker, og at retningen er rigtig:
”Vi ser tegn på, at vores fælles indsats virker. Flere elever består afgangsprøverne, karaktererne er blandt de højeste i Syddanmark, fraværet lavt, trivslen høj, og forældretilfredsheden ligger i top. Der er plads til forbedringer – men retningen er rigtig”, siger Kirsten Bachmann, der varmt bifalder mikset af folke- og privatskoler.
Der er bred enighed i byrådet om Skolernes Årti, og at folkeskolernes fysiske rammer skal opgraderes for 500 mio. kroner over en 10-årig periode. Men det er også tiltrængt, mener Dansk Folkepartis Stefan Lydal:
”Der er et kæmpe efterslæb på vedligehold, og vi har ikke været de bedste til at vedligeholde folkeskolerne og det skal Skolernes Årti råde bod på”, siger Dansk Folkepartis Stefan Lydal til SønderborgNYT.
Også hos Nye Borgerlige mener man, at investeringen i forbedringer af læringsmiljøerne på folkeskolerne er tiltrængt:
”I Skolernes Årti ligger en forandring af de ydre rammer, hvor skolerne over hele kommunen renoveres og moderniseres, men der kigges også grundigt på de læringsmiljøer, eleverne og lærerne skal trives i. Folkeskolerne i kommunen er for en stor dels vedkommende bygget i 70’erne og 80’erne og trænger gevaldigt til en makeover, og Skolernes Årti er et hårdt tiltrængt løft til hele folkeskoleområdet. Det er ikke rart at arbejde i en 50–60 år gammel bygning, som ikke har set andet end en klat maling, siden den blev rejst. Der er brug for en overhaling af de helt store”, siger Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige.
