Trods modvind forsætter Danfoss den positive udvikling

Koncernchef Kim Fausing fra Danfoss. Pressefoto
Koncernchef Kim Fausing fra Danfoss. Pressefoto
6. marts 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sidste år investerede Danfoss massivt i at udbygge porteføljen af konkurrencedygtige og innovative løsninger. På trods af afmatningen i den globale økonomi øgede Danfoss driftsresultatet med 10 procent og cash flowet med 49 procent. Danfoss fortsatte i 2023 med at afkoble væksten fra egne CO2-udledninger, da scope 1 og 2-udledningerne blev reduceret med 18 procent – før køb og salg af virksomheder – samtidig med en organisk salgsvækst på 2 procent.

Omsætningen i 2023 steg med 7 procent i lokal valuta og 4 procent rapporteret til 10,7 milliarder euro.

Artiklen fortsætter under annoncen

Driftsresultatet steg med 10 procent og endte på 1.345 millioner euro med en margin på 12,6 procent, en stigning fra 11,9 procent. Driftsresultat eksklusiv integrationsomkostninger og øvrige driftsindtægter og -udgifter var 13,7 procent.

Cashflowet efter finansielle poster og skat endte i et rekordhøjt niveau på 692 millioner euro, hvilket er en stigning på 49 procent.

Positiv salgsvækst i de nordamerikanske og europæiske markeder. Asien oplevede negativ vækst, først og fremmest pga. den økonomiske afmatning i Kina. Indien leverede fortsat høj vækst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Investeringer i innovation steg med 7 procent, og endte på 487 millioner euro, hvilket er et nyt rekordniveau. Investeringer i kapacitet og digitalisering steg med 12 procent og endte på 596 millioner euro, hvilket også er et rekordhøjt niveau.

Danfoss har en målsætning om at blive CO2-neutral i driften – scope 1 og 2 – inden 2030. Der er allerede indgået aftaler, som dækker 30 procent af denne målsætning. Der er samtidig en ambition om at reducere scope 3-udledningerne med 15 procent i 2030 sammenlignet med 2019. Alle segmenter har klare planer for at kunne opnå det mål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forventningerne til omsætningen i 2024 er på 10,0-11,5 milliarder euro og EBITA-margin på 11,8-13,3 procent.

Resultatet for 2023 viser, at Danfoss fortsætter den positive udvikling med markante investeringer i den grønne vækststrategi, Core & Clear 2025. Trods modvind på markederne i andet halvår leverede Danfoss et resultat i overensstemmelse med guidance.

Salget steg med 7 procent i lokal valuta i forhold til året før, med en EBITA-margin på 12,6 procent. Samtidig endte cashflowet efter finansielle poster og skat på rekordhøje 692 millioner kroner, hvilket er en stigning på 49 procent fra 2022. EBITA steg med 10 procent til 1.345 millioner euro sammenlignet med 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fremtidens energisystemer er elektriske. Energieffektivitet i maskiner, infrastruktur og industrien generelt er altafgørende for at kunne sikre en konkurrencedygtig, sikker og dekarboniseret fremtid. I 2023 investerede vi fortsat massivt i at udbygge porteføljen af konkurrencedygtige og innovative løsninger. Det gælder både i vores kerneforretning og i udvalgte højvækstsegmenter, som f.eks. datacentre, elektrificering af varmesystemer, elbiler, entreprenør- og landbrugsmaskiner såvel som skibe og hydrogenproduktion,” siger koncernchef Kim Fausing i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover fokus på markante investeringer i virksomhedens kerneforretning og nye højvækstsegmenter var der fokus på at investere i en yderligere regionaliseret forsyningskæde og udvidelse af kapaciteten.

Integrationen af de seneste års opkøb fortsatte planmæssigt i 2023. Med købet af Eatons hydraulikforretning i 2021 har Danfoss skabt en førende position inden for mobil og industriel hydraulik. Målet med etableringen af Semikron Danfoss i 2022 er ligeledes at skabe en førende position inden for power semiconductor-moduler. Gennem opkøbet af BOCK® Compressors i 2023 tilbyder Danfoss nu en af industriens mest omfattende porteføljer inden for kompressorer til køleindustrien.

“I andet halvår af 2023 blev markederne påvirket af høje renter og inflation. De mere udfordrende markedsvilkår er fortsat ind i 2024. På trods af det er vi fortsat fokuserede på at implementere vores grønne vækststrategi og levere værdiskabende løsninger til vores kunder og partnere rundt om i verden”, siger Kim Fausing.