Trods restriktioner så kommer folkBaltica på scenen

FolkBaltica Ensemblet. Pressefoto
FolkBaltica Ensemblet. Pressefoto
5. maj 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Corona-restriktionerne på begge sider af den dansk-tyske grænse aflyste sidste år folkBALTICA og har udskudt den flere gange i år. Mandag eftermiddag kunne festivalledelsen imidlertid glad melde ud, at folkBALTICA 2021 indfinder sig i grænseregionen med musik, sang og fortællinger i tidsrummet 2. – 12. september, skriver Kulturforvaltningen.

De fortsatte forsamlingsregler betyder imidlertid en mindre festival med færre spillesteder og koncerter end normalt. I Sønderborg Kommune finder der trods alt fortsat tre koncerter sted, nemlig 5. september i først Riddersalen på Sønderborg Slot og siden Koncertsalen Alsion foruden i Gråsten Slotskirke 11. september.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver tale om tre meget forskellige oplevelser. Til koncerten i Riddersalen 5. september klokken 15 slår den danske violinist Hanne Askou og den norske akkordeonspiller Frode Andersen sig sammen med museumsinspektør ved Carl Nielsen Museet om en eftermiddag med koncert og fortællinger om Carl Nielsens liv og værk, modernisme, folkelig sang, genforening og tiden omkring 1920.

Nogle timer senere, klokken 20, lægger Koncertsalen Alsion scene og akustik til den populære åbningskoncert. Her giver folkBALTICA Ensemblet, Sønderjysk Pigekor samt den shetlandske violinist Kevin Henderson den hele armen til en koncert, der gerne bringer de store bravo-råb frem i publikum. De to sangskrivere, danske Christian Juncker og tyske Felix Meyer, fremfører deres særlige genforenings-komposition, ”Læg dit hjerte in meine Hand”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Weekenden efter, 11. september klokken 15, lægger svenske Väsen Duo vejen ind omkring Gråsten Slotskirke. Nøgleharpespilleren Olov Johansson og bratschisten Mikael Marin har i snart fire årtier begejstret publikum med både traditionel svensk folkemusik samt deres egne kompositioner.

Find billetter og meget mere information om hele årets festival på FolkBalticas hjemmeside .

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...