Trods rygter så er Cykelservice Sønderborg ikke på vej til at lukke

11. september 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er et stort ‘Til Salg-skilt’ op på den bygning, som vi har Cykelservice Sønderborg i, så jeg vil lige fortælle, at det er bygningen og ikke vores cykelforretning og -værksted, der er til salg.

Sådan siger cykelmekaniker Thomas Hansen endnu en gang til SønderborgNYT. Der går desværre stadig rygter om, at Cykelservice Sønderborg skal lukke og det skal den på ingen måde. Men rygterne mærkes i den lille forretning.

“Der er jo være nogle, som er betænkelige ved at købe en cykel hos os, når de ser skiltet og tror, det er forretningen, som skal sælges”, siger han videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men Cykelservice Sønderborg skal hverken sælges, lukke eller flytte”.

Fortsætter mange år endnu

Det er tæt på syv år siden Cykelservice Sønderborg så verdens lys og ejeren, Pernille Trane, fortæller, at målet er, at forretningen bliver meget ældre.

At starte egen virksomhed er altid et sats og det er ikke alle, der når i mål.

“Jeg og Thomas Hansen, der er cykelmekaniker, havde aftalt, at forretningen skulle have fundet fodfæste indenfor tre år – ellers ville vi lukke den”, siger Pernille Trane.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi kom fint fra start ved at sælge Efly-cykler og når vi valgte at få Efly ind, så skyldes det, at det er gode cykler og lige så vigtigt: De er danske. Reservedele skal ikke sendes fra udlandet”, siger Pernille Trane til SønderborgNYT.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordim der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...