Nanna Lundgreen er en af alt for mange, der er vokset op med en far eller mor, der drikker. Men heldigvis fandt hun frem til Tuba i Perlegade, hvor hun fik rigtig god hjælp.
“Jeg har fået en masse selvværd”.
“Jeg er blevet rigtig god til at passe på mig selv”.
“Jeg har fået mod til at sige fra”.
“Jeg er blevet god til at gøre de ting, som jeg har lyst til”.
Sådan beskriver Nanna Lundgreen nogle af de gevinster hun har fået i rygsækken efter mødet med Tuba, der er en organisation, som gennem hele 20 år har hjulpet og stadig hjælper unge, som vokser op i hjem med misbrug.
Det er tit sådan, at når en far eller mor drikke, så prøver ægtefælle og børn at dække over det, ignorere det og så ellers at få hverdagen til at virke så normal som muligt. At vente på at alt bliver bedre, er at vente på Godot, på det, der aldrig kommer. Medmindre man får misbrugeren til at søge hjælp.
“Vi har 20 års jubilæum og har stadig rigtigt meget at lave”, siger Henrik Prien, der er regionsleder i Tuba.
“Hos os kommer der mennesker mellem 14 og 35 år – og når vi ikke alene hjælper teenagere, så handler det om også at hjælpe unge, der kommer fra hjem med misbrug, så de kan tage sig af deres egne børn, når de kommer. Vi hjælper med at finde en model, så de kan give deres egne børn en tryg opvækst”.
Lang rejse
Nanna Lundgreen fortæller, at i hendes familie var det faderen, der drak. Ikke sådan at familen manglede penge til dagen eller vejen og hun mener ikke, at de manglede noget videre.
“Men vi oplevede aldrig nærvær fra vores far. For ham var hans øl vigtigere end os, så han var altid ude på sit lille værksted, når han var hjemme”, siger Nanna Lundgreen. På værkstedet var der altid øl indenfor rækkevidde.
Hun husker også, at der hvor andre sad med en kop kaffe, der sad hendes far med en øl.
Nanna Lundgreens forældre bliver skilt, men det gør ikke savnet af at have en far mindre.
“Forældres misbrug er deres børns hovedpine”, siger Henrik Prien. Og der er børn og unge, der en tid tror, de kan få deres far eller mor til at stoppe med at drikke.
Men alkoholikere har det fulde fokus på alkohol og ikke spor andet.
“Min far havde job og han ligende ikke en af de sprittere, som man forbinder med alkoholikere”, siger Nanna Lundgreen. Men hun undrer sig alligevel over, der ikke er nogle fra omgivelserne, der råbte vagt i gevær.
“Hele vores bekendtskabskreds vidste jo, at vores far drak, men ingen gjorde noget”, siger hun.
Det gør ondt i livet for livet
En opvækst med alkohol som omdrejningspunkt giver sår og rifter indeni – og får man ikke sat tingene på plads, så kan de mærkes hele livet.
“Det tog rigtigt lang tid at få lukket op for alt det, jeg mærkede indeni. Jeg havde jo lært bare at lægge låg på mine følelser”, siger Nanna Lundgreen, der er blevet mor.
“Jeg har heldigvis fundet ud af, hvad der er bedst for mig og jeg er i stand til at give mit barn en tryg og god opvækst”, siger hun.
I mellemtiden har hendes far – efter hele 30 år med flasker – sagt farvel til alkohol.
“Det var han nødt til, fordi hans hjerne er skadet af drikkeriet”, siger Nanna Lundgreen.
“Jeg har tit lyst til at fortælle ham om alle de svigt, jeg har oplevet, men han siger bare, at alt det har han lagt bag sig, så det vil han ikke snakke om”, siger hun.
Vigtigt vi hjælper
“Hvis ikke vi hjælper de unge, så kommer de til at gå rundt med ar på sjælen resten af livet – og nogle vil måske ende med selv at drikke, fordi det lindrer og det er den verden, som de kender”, siger Henrik Prien til SønderborgNYT.
Tuba hjælper de unge fra de er 14 år.
“Som teenager begynder man at blive mere bevidst om tingene og når unge flytter hjemmefra, så opdager de, hvor ondt det hele gjorde og gør – og det skal de deale med”, siger Henrik Prien.
Tre ud af fire, som søger hjælp hos Tuba, er piger og kvinder.
