Turisterne nyder Sønder Havnegade – der er bedre end Nyhavn

17. juli 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Ægteparret Lene og Peter Feldballe Rasmussen fra Højfyn er på weekendophold i Sønderborg, hvor de har valgt Hotel Scandic som base.

“Vi er her mest af alt for at slappe af og nyde det”, siger de.

“Men vi skal en tur op og se Dybbøl Mølle og historiecentret”, siger parret, som også var en tur gennem Sønder Havnegade. De satser også på, at de får gået en tur på en del af Gendarmstien.

Ved havnen spillede Nigel Raymond Beck og musikken blev nydt af de mange gæster, som sad ved bordene foran restauranterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt gæsterne var Ole Quitzau, som bor i København.

“Hvor er det blevet dejligt her i Sønder Havnegade. Jeg har hørt at folk sammenligner det med Nyhavn, men det her er meget bedre. Her er der ingen såkaldte ‘tursitfælder’, her er god mad til rimelige priser og øl, som er til at betale”, siger Ole Quitzau, som er sejlende hertil.

I maj 2020 kom Trine og Ole Quitzau sammen med deres børn også sejlende til Sønderborg. Ikke fra København – men fra Caribien – og med to sejlskibe.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi havde først sejlet rundt i Middelhavet i et år og derfra sejlede vi over Atlanten til Caribien, hvor vi også sejlede rundt”, siger Ole Quistzau sidste år efter at de havde lagt til. I Caribien så de et sejlskib, som de absolut ville have – også selvom det trængte til en kærlig hånd.

Altså købte de det og fik fundet nogen, som kunne hjælpe, så begge fartøjer kunne komme med hjem.

Den lange sejltur startede fra København og skulle også slutte dér, men selvfølgelig skulle der gøres stop i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er jo fra Ankersgade og Trine er fra Stenbjergparken”, sagde Ole Quitzau.

Du kan SE BILLEDER HER .

 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...