Tyskere flytter til Danmark for at hjemmeskole deres børn

12. september 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg er der flere og flere børn, som bliver hjemmeskolet – og de fleste af børnene er tyske, skriver dr.dk

I Sønderborg Kommune bliver 55 børn hjemmeskolet i dette skoleår – 32 af dem er tyske.

I 2018 var der i Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner i alt 27 børn, der blev hjemmeskolet. I år er der over 100 børn – størstedelen er tyske.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Grunden til, at stigningen har været så stor de seneste år kan tilskrives oplevelserne under corona-pandemien”, vurderer Martin Klatt, der er lektor på Syddansk Universitet og forsker i mindretal på begge sider af den dansk-tyske grænse.

“Forandringen, som pandemien medførte med alle de restriktioner, der var, har fået mange til at genoverveje deres livssituation – og de overvejelser har fået en del tyskere til at flytte til Danmark”, siger Martin Klatt til dr.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens danske børn blev hjemmeundervist over computeren, så fik tyske børn slet ingen undervisning.