Tyveknægte har fået kig på ældres boliger

3. december 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

De seneste dage har der været en del indbrud i ældreboliger og på plejecentre i kommunen – det forgangne døgn var bestemt ingen undtagelse.

På Broager Plejecenter har tyven været på tre forskellige værelser. Alle værelserne er beboet af ældre, sengeliggende borgere. Tyven har gennemrodet skuffer og skabe og stjålet flere forskellige ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brat opvågning

På Mågevænget fik en borger torsdag morgen kl. 06:10 noget af et chok da der pludselig stod to personer i hans soveværelse. Den ene af personerne havde et koben i hånden. Indbrudstyvene tog det helt roligt og nåede at tage mandens pung med, før de løb væk fra stedet.

Der er tale om to personer der er udenlandsk af udseende. Den ene var kraftig. De talte begge dansk med accent og var begge iført sort tøj, oplyser Lokalpolitiet i Sønderborg.

På Krog Meyers Vej kom en hjemmeplejer kl. 06:34 ud til en beboer og her kunne hjemmeplejeren konstatere, at der i løbet af natten havde været ubudne gæster. Her er det endnu ikke opgjort hvad der blev stjålet.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Tandsbjerg Plejecenter har der i løbet af natten også været tyve på spil i tre værelser. Fra det ene værelse blev der stjålet en Kaj Bojesen fugl til en værdi af 450 kr. Fuglen er hvid med rødt hoved.

I en lejlighed på Udsigten blev en sten kastet igennem en terrassedør. Her havde tyven været rundt i hele lejligheden og der blev stjålet en dørnøgle.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Der skal bygges boliger på Materialegårdens grund på Skovvej

23. april 2024 Erhverv

Hele matriklen på Skovvej 2 og 4 i Sønderborg bliver nu sendt i genudbud af Sønderborg Kommune. Området er blevet ledigt, fordi kommunens materialegård er flyttet til Drift og Beredskab Sønderborg på Ingolf Nielsens Vej. Arealet ligger ved grønne områder, villagrunde og rækkehuse. Området er på knap 36.000 kvadratmeter, og der er mulighed for at […]

Læs mere...