Udsatterådet tager stilling til fremtidens opgaver

Arkivfoto
Arkivfoto
16. oktober 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Udsatterådet i Sønderborg Kommune vil gøre en forskel – bl.a. ved at have flere medlemmer, der selv er eller har været udsatte. Rådet mødes til seminar på torsdag, hvor fremtidens opgaver er i fokus. Der arbejdes stadig med at få en hytteby, ligesom andre konkrete projekter er i spil, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

“Vi er nu midtvejs i Udsatterådets periode, og jeg synes, vi har fundet en platform og en ramme for vores arbejde. Men vi vil fortsat gerne have flere med i rådet, som på egen krop har mærket at være udsat. Og der venter mange flere opgaver: Vi har opnået at få nye skurvogne. Men hyttebyen, som var den anden store opgave, vi tog fat på i første omgang, blev droppet, selv om vi helt klart mener, der er behov for den”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det siger Udsatterådets formand, tidligere byrådsmedlem Jørgen Jørgensen, og tilføjer, at arbejdet for en hytteby fortsætter, men at indsatsen nu også skal bredes ud, så det ikke kun er de allermest udsatte, der er i fokus.

“Vi skal også tage hånd om de unge misbrugere og dem, der bliver presset af Arbejdsmarkedsreformens krav om, at stort set alle skal i beskæftigelse eller uddannelse. Nogle tvinges fra førtidspension til kontanthjælp og visiteres måske til et fleksjob, hvilket – selv om det kun er ganske få timer – kan være et meget stort pres for nogle. Vi skal jo huske, at det er mennesker, der i forvejen er presset”, siger Jørgen Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. december 2024 Frivillige, Sønderborg

Norlys spreder juleglæde i Sønderborg med støtte til lokale projekter

7. december 2024 Frivillige

Julen er gavernes tid, og Norlys Vækstpulje har delt juleglæde i Sønderborg Kommune, hvor flere lokale projekter har fået støtte, og her kan du læse om de initiativer, der har fået en hjælpende økonomisk håndsrækning Gråsten Forum har fået tildelt 100.000 kroner til etableringen af en skaterbane, der skal give byens unge et nyt samlingspunkt. […]

Læs mere...