Udviklingen af Sønderborg Lufthavn justeres

19. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der lægges op til at udskyde byggeriet af en ny stor terminalbygning i Sønderborg Lufthavn. Det nye forslag er, at kommunen gennemfører en nødvendig renovering af lufthavnes terminalbygning og parkeringsfaciliteter, sådan at rammerne for den nuværende drift forbedres.

For at skabe de bedst mulige rammer for i luftfarten i Sønderborg Lufthavn, skal Erhvervsudvalget og efterfølgende Byrådet også tage stilling til, om der skal bevilliges 3,5 millioner kroner som skal dække en nedsættelse af lufthavnsafgifterne resten af året. Det kommer til at ske under forudsætning af, at EU-kommissionen godkender nedsættelsen som et tiltag på grund af Coronakrisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi må se i øjnene, at situationen i forbindelse med Coronaen betyder, at vi ikke kan fortsætte udviklingsplanerne med det store terminalprojekt som planlagt. Vi er nødt til at afvente forholdene for luftfarten og på forsvarlig vis tilpasse vores beslutninger. Selvom vi nu sætter tempoet ned, så er intentionen og økonomien bag en ny lufthavn intakt – for det er vigtigt for os at fremtidssikre lufthavnen til gavn for erhverv, turisme og borgere i Sønderborg Kommune”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forslaget til tilpasning lægger også op til, at der afsættes en ramme til køb af jord, og at 40 millioner kroner til udbygningen af lufthavnen flyttes til budgettet for 2023.

Sønderborg Kommune ønsker at fastholde ambitionen om udvikling af Sønderborg Lufthavn, og derfor er forslaget også, at kommunen udbyder muligheden for at private investorer kan blive medejere af Sønderborg Lufthavn.

Forslaget til den ændrede økonomi og udbud af ejerandel skal behandles i Erhvervsudvalget og i Byrådet den 24. juni.

5. december 2024 Erhverv, Sønderborg

Iværksætterne fra Unplugged vandt I-Prisen 2024

5. december 2024 Erhverv

Der var Vækstrådets direktør, Michael Willemar, der torsdag – sidst på eftermiddagen – bød velkommen til Årets Business Event på BC Syd, hvor flere en 300 mennesker fra det lokale erhvervsliv var mødt op for at se, hvilke virksomheder der har klaret sig helt forrygende i det foregående år og også se, hvilken iværksætteidé, der […]

Læs mere...