Elstrup Mølle forvandles til uhyggeligt halloween-univers

Halloween på møllen med kreativ hygge og hjemsøgt gys. Privatfoto

Halloween på møllen med kreativ hygge og hjemsøgt gys. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Elstrup Mølle skruer helt op for uhyggen, når de inviterer alle interesserede til Halloween lørdag den 25. oktober 2025. På dagen er der aktiviteter for børnene og om aftenen åbnes der for den forvandlede, hjemsøgte mølle.

Om dagen er der masser af kreative aktiviteter for børn – det er muligt at lave flagermus, mumielygter og rysteglas samt at udhule og lave uhyggelige græskar. Samtidig er caféen åben med salg af halloweenkager, slik og drikkevarer.

Den gamle mølle er pyntet op med spøgelser, skeletter og meget andet – der er noget for alle, dog anbefales den udpyntede første sal ikke for mindre børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om aftenen åbnes den hjemsøgte mølle, hvor der er ekstra uhyggeligt, når mørket er faldet på. Igen er caféen åben, og alt overskuddet fra dagen går ubeskåret til bevaring af møllen, oplyser Elstrup Mølles Venner.

Halloween på Elstrup Mølle finder sted den 25. oktober fra klokken 13:00 til 17:00 og igen fra klokken 19:00 til 21:00. Alle er velkomne og entrébilletter kan købes på stedet.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...