Desinformation i moderne krigsførelse – foredrag med Jeanette Serritzlev

Foredrag om hybridkrig og propaganda på Alsion. Pressefoto

Foredrag om hybridkrig og propaganda på Alsion. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Foredragsholder Jeanette Serritzlev fortæller om ’Desinformation som sikkerhedspolitisk våben’ i moderne krigsførelse og under tærsklen til væbnet konflikt – det sker tirsdag den 11. november 2025 på Alsion.

Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet i København, vil fortælle om, hvordan den moderne teknologi betyder, at desinformation og propaganda har en helt særlig rolle i dag som et led i den såkaldte hybride krigsførelse.

Foredraget vil primært fokusere på, hvordan Rusland benytter desinformation til blandt andet at underminere støtten til Ukraine og påvirke demokratiske valghandlinger flere steder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeanette Serritzlev vil gennemgå, hvorfor Rusland bruger denne metode, og hvordan den virker. Derudover vil hun komme ind på, hvordan de storpolitiske magtkampe påvirker den enkelte borger, og hvordan man kan begå sig på sociale medier, samt hvordan man kan vurdere, hvad man skal tro på.

Foredraget finder sted den 11. november fra klokken 17:30 til 19:15 på Alsion i Sønderborg. Alle er velkomne, og billetter kan købes via Sønderborg Folkeuniversitets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...