Det er snart slut med at tanke brændstof på OK-stationen i Ulkebøl-centeret. Sidste mulighed for at tanke på OK-stationen er derfor 21. november.
Lukningen betyder imidlertid ikke, at det er slut med at tanke bilen i Ulkebøl.
Allerede 10. november, som er dagen efter Dagli’Brugsen i Ulkebøl lukkes ned, åbner Fakta ved Augustenborg Landevej dørene, skriver OK i en pressemeddelelse.
Fakta får sidst i november selskab af OK, der også åbner på helt ny placering ved siden af Ulkebøls nye dagligvarebutik.