Sønderborg Kommune inviterer til workshop om aktivt seniorliv, hvor deltagerne kan være med til at forme de aktiviteter, der skal gøre seniorlivet i Ulkebøl endnu rigere. Det sker tirsdag den 5. maj i Ulkebøl Forsamlingshus.
I samarbejde med lokale foreninger byder Sønderborg Kommune alle seniorer i Ulkebøl-området velkommen til et særligt møde, som giver mulighed for at udforske og drøfte nye aktivitetstilbud. Deltagerne kan komme med idéer og forslag til, hvilke typer aktiviteter, de ønsker i deres lokalsamfund.
Workshoppen finder sted tirsdag den 5. maj 2026 klokken 14:00 i Ulkebøl Forsamlingshus på Kaplenivej i Ulkebøl. Alle seniorer fra Ulkebøl er velkomne – der serveres kaffe og rugbrødslagkage, og af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig via mail til Jonna Wolf på [email protected] senest mandag den 27. april.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.
















