Ullerup: Hvordan kobles lokale kvalitets-fødevarer og oplevelser?

Arkivfoto

Arkivfoto

14. januar 2017 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Hvordan kan landdistrikterne i kommunen medvirke og byde ind, når det handler om at styrke det gode liv på landet, turisme og bosætning?

Det spørgsmål skal der findes svar på mandag, hvor der er inviteret til et temamøde med fokus på, hvordan lokale fødevarer og oplevelser kan blive en del af pakken. Alle er velkommen.

Stedet er Bakkensbro Aktivitets- og Kulturcenter i Ullerup, og de, der vælger at prioritere en aften i selskab med naboerne, kan glæde sig til bl.a. aftensmad og et spændende indlæg ved journalist Jeppe Søe, der deler ud af sine erfaringer fra arbejdet med den digitale kogebog: “En bid af Sønderjylland”. Han gør sig tanker om, hvordan det kan inspirere til: “En lækker mundfuld af Als og Sundeved”.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden gæst er Oliver Firla fra Gasthaus Odin i Haddeby, der fortæller om foreningen Feinheimisch, som er lykkedes med at skabe et profilerende og styrkende samarbejde mellem fødevareproducenter og restauranter i Slesvig-Holsten.

Temamødet begynder kl. 17 og forventes afsluttet senest kl. 21.30.

”Målet er at finde svar på spørgsmålene om, hvordan mad og oplevelser kan kobles, og hvordan vi sikrer, at lokale kvalitets-fødevarer kommer på bordene dér, hvor turisterne kommer. Imidlertid er der individuelle producenter og forhold, der er forskellige fra sted til sted, og derfor holder vi temamøderne lokalt. Vi håber, at der kommer mange i Ullerup, som har lyst til at høre mere og som sikkert også har gode ideer og måske endda oplysninger om gode, lokale producenter, som vi ikke kender i forvejen. Vi glæder os”, siger det fra landdistriktskoordinator Connie Skovbjerg i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftenen byder også på information om Destination Sønderjyllands bookingportal og ikke mindst ideer til, hvordan arbejdet med at styrke turisme, lokal fødevareproduktion og bosætning kan organiseres og fortsætte.

Af hensyn til serveringen af mad er tilmelding nødvendig – og det kan nås til og med søndag på tlf. 30 26 93 13, på mail: niwa@sonderborg. dk

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...