Undersøgelse: Trods Corona-virus tænker kun få på sundhedspolitik

10. marts 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Trods den verdensomspændende smitte med corona-virus, vægtede gæsterne på Forårsmessen i SFS-hallen ikke sundhedspolitik mere, end de gjorde sidste år. Faktisk var der procentvis færre, der satte kryds ved netop sundhedspolitik i forbindelse med Socialdemokratiets undersøgelse på messen.

En undersøgelse, hvor man bad gæsterne om at sætte tre krydser ud for de politiske områder, de mente, der skulle gøres en ekstra indsats for i den nærmeste fremtid, skriver Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var en lille stigning i krydserne ud for flygtninge- og indvandrerpolitik, hvilket nok hovedsageligt skyldes, at Tyrkiet har åbnet grænsen mod EU. Til gengæld var der nedgang i fokus på kriminalitets- og retspolitik.

EU-politik havde flere krydset af i år, men da der stadig kun er tale om 5,13 procent, er det et lille antal, når man tænker på det enorme kaos i forbindelse med Brexit.

Miljø- og klimapolitik fik 15.54 procent af krydserne – en tilbagegang på et par procent. Den milde vinter og de mange regnvejrsdage havde ikke fået flere til at sætte deres kryds her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trods vigende tilstrømning til Forårsmessen på grund af bekymringen for Coronasmitte, valgte 208 besøgende at deltage i Socialdemokratiets undersøgelse, som går ud på at lodde den politiske stemning i lokalbefolkningen lige nu. Det er kun 51 færre, end sidste år, hvor flere end 2000 besøgte messen.

Gevinster til deltagerne

I forbindelse med undersøgelsen havde deltagerne chancen for at deltage i en konkurrence. Hovedpræmierne var 2 gavekurve á 500 kroner, Power Banks fra medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, samt cd’en ”For Sønderjylland” med transportminister Benny Engelbrecht. Mange tog også en politisk snak med de tilstedeværende politikere, som foruden de allerede nævnte talte flere byrådspolitikere samt borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medlem af Regionsrådet Jørn Lehmann Petersen bragte de to gavekurve ud til vinderne, som var Annegrethe Bomholt fra Guderup samt Christel Johansen fra Nordborg. En dejlig overraskelse som afslutning på weekenden.

Henrik Stoubæk Karstensen vandt to flasker rødvin, som han fik overrakt af transportminister Benny Engelbrecht.

INFORMATION OM CORONAVIRUS/COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Artiklen fortsætter under annoncen


Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
www.sonderborgnyt.dk/category/corona

Lad os stå sammen ved at holde afstand!

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...