Undervisning: Spil Forårs-Bingo med Naturskolerne

16. marts 2020 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Alle er berørt af Coronakrisen og de forholdsregler, der er lavet for at dæmme op for smitten. Alle børn og mange voksne er hjemme og alle forsøger at få en hverdag til at fungere.

Naturvejlederne Sønderborg er også berørt og savner besøg fra skoler, institutioner, børn og voksne:

“Foråret er på spring med et orgie af oplevelser, dufte og dejlig fuglesang og det vil vi gerne ha’, at børnene oplever, selvom de ikke er i børnehave eller skole og derfor heller ikke kommer ud på naturskolerne. Derfor er vi gået i gang med at lave en række naturaktiviteter, som alle kan være med til. Hver dag vil vi HER på Facebook-siden Naturvejlederne Sønderborg lægge inspiration til aktiviteter for store og små”, fortæller naturcenterleder Andreas Hermann i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han siger videre:

“Så længe vi ikke samles i grupper, kan vi sagtens stadig nyde naturen. Vi håber at disse små aktivitetsforslag kan være med til at inspirere til læring og aktivitet i naturen”.

Den første aktivitet er en ”forårs-bingo”, hvor ni forårstegn er samlet på en bingo-plade. Med den i hånden kan familien tage på opdagelse i vores fælles natur. Lyt om lærken er kommet, find en blomstrende anemone eller se, om humlebien er vågnet.

“Alt efter børnenes alder kan man i fællesskab finde forårstegnene, eller hvis børnene er større, kan man lave en konkurrence om, hvem der først får pladen fuld”, siger Andreas Hermann og ønsker alle en rigtig god jagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – støt den lokale handel! 

INFORMATION OM COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
SønderborgNYTs Corona-kategori

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os stå sammen – hold afstand!