Unge cyklede op på toppen og tættere på et job

7. november 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag kom en flok unge – 19 mand i alt – hjem fra Alpe d’Huez, som de har besteget på cykel efter først at have kørt hele vejen til Frankrig. En tur som er en del af projektet Unge på Toppen.

“Deltagerne har været gennem et længere forløb og målet er, at de får et job ud af at have deltaget”, siger projektmedarbejder Glenn Hollænder til SønderborgNYT, da de 19 unge landede ved Rådhustorvet.

Han fortæller at de alle har fået en succesoplevelse, måske den første nogensinde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De unge var med på turen, fordi de har fulgt et forløb, som vi har lavet og deres tur begyndte med, at Jobcenter inviterede udvalgte unge til et møde, hvor vi fortalte, hvad det hele går ud på”, siger Glenn Hollænder.

Efter at have hørt om Ung på Toppen, gik de unge hjem igen – og de af dem, som mente, at det var noget for dem, skrev en ansøgning og kom til en samtale.

“Vi fortalte dem, at de skulle møde hver gang og de skulle møde til tiden. Inden de mødte, så skulle de have spist morgenmad”, siger Glenn Hollænder, som er en af fire medarbejdere i projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan ikke vide om de unge spiste morgenmad – men de skulle også have en madpakke med. Og det kunne vi kontrollere”, siger han.

Introforløbet varede fire uger, hvor der blev brugt tid på træning og på at få værdierne – med at møde til tiden og møde hver gang – på plads. Herefter blev hver enkelt deltager matchet med en virksomhed, hvor vedkommende skulle i praktik.

“Vi fik kontakt til virksomhederne gennem Jobcenter og tog afsæt i, hvad den unge gerne ville. Skemaet blev ændret, så vi var sammen med de unge og trænede med dem mandage og fredage. Resten af ugen var de på praktikstedet”, siger Glenn Hollænder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter 10-11 uger satte de unge sig på cyklerne på Rådhustorvet og kørte til Frankring, hvor turen sluttede på toppen af Alpe d’Huez. Og søndag var de hjemme igen. Trætte og stolte.

“Gevinsten i sidste ende er et job”, siger Glenn Hollænder

“Og der er 11 af dem, som nu har noget at stå op til. De er nemlig i kommet i arbejde eller har lovning på en ansættelse – eller skal i uddannelse. Et godt projekt og jeg er stolt af de unge mennesker”, siger Jan Prokopek Jensen, der er formand for Arbejdesmarkedsudvalget. Han lover, at de sidste otte deltagere også kommer videre.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...