Unikt fællesskab om digital trivsel

Pressefoto
Pressefoto
21. august 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Med stigende mistrivsel blandt børn og unge og et øget fokus på unges digitale liv som årsag, oplever skoler, fagpersoner og forældre en forventning om, at de kan håndtere temaer som skærme, adfærd og sociale medier.

Derfor er Sønderborg Statsskole, EUC Syd, Sønderborg, Det Blå Gymnasium og EUD/EUX på Business College Syd, Sønderborg samt Gråsten Landbrugsskole gået sammen med Sønderborg Kommune om projektet ’Fælles om digital trivsel’.

”Vi har politisk fokus på den stigende mistrivsel hos børn og unge, og vi kan se, at deres digitale liv har afgørende betydning. Derfor er det vigtigt for os, at unge får redskaber til at håndtere deres digitale liv, men også, at vi samtidig bliver bedre til at forstå og hjælpe dem som fagpersoner. Derfor er jeg så glad for projektet, som er skabt i samarbejde med fire af vores ungdomsuddannelser”, siger formanden for Sundhedsudvalget, Didde Lauritzen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med ’Fælles om digital trivsel’ får de medvirkende ungdomsuddannelser baggrund og motivation til at undervise og prioritere dialoger om det digitale. Formålet er at opnå en digital bevidsthed, der skal støtte både fagpersoner og elever i en kontinuerlig proces, hvor fællesskab og åbenhed omkring det digitale kan løfte unges digitale trivsel.

Baggrunden for projektet er, at mange undersøgelsers dokumentation af børn og unge mistrivsel, samtidig med en diffus forklaring på, hvordan sociale medier og skærme influerer på det samlede billede. Emner og årsager, der knytter sig til det digitale, er mangfoldige: Selvbilleder, like-kultur, nøgenbilleder og delinger, manglende søvn, mobning, eksklusion, fake news, digitale trusler etc. Det gør anvendelsen af sociale medier og specifikke udfordringer individuel.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi tror på, at vi kan rykke mere ved en fælles indsats, hvor vi sætter ind på flere niveauer, end ved en indsats, der er centreret om en lille eller begrænsende del af problematikken. Unge bruger det digitale på forskellige måder, og derfor er det vigtigt, at alle kan få de indsigter og den hjælp, de har brug for. Sønderborg Kommune er med til at skabe et fællesskab, så de – og vi – ikke står alene med at forsøge at finde de rette ben at stå på i den digitale omstilling”, siger Sundhedsudvalgets næstformand, Bo Kleis Christensen

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er startet op i en dialog i netværket UngeLiv, som er en stærk og veletableret netværksstruktur mellem Sønderborg Kommune og ungdomsuddannelserne. I fællesskab er der indgået et samarbejde med facilitator Lykke Møller Kristensen, som er journalist og ekspert i digital adfærd og kultur.

 

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...