Universe giver over 10.000 tulipaner til plejehjemmene

22. april 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag var en medarbejder, fra hvert af de kommunale plejehjem, mødt op i den ellers lukkede Universe Science Park. For at få alle de tulipaner med sig tilbage, som de overhovedet kunne bære. Det estimeres at der blev slæbt ca. 1000 tulipaner med ud til byens plejehjem.

Hvert år planter gartnerteamet i Universe 35.000 tulipaner, som pryder den smukke park inden sommerblomsterne plantes ud. Tulipanerne er bestilt tilbage i maj 2019 og plantet allerede i oktober, lang tid før det første smittetilfælde af Corona. Ingen kunne forudse at når de endelig blomstrede, så ville der ikke være gæster i parken, som kunne få glæde af de tusinde flotte blomster. Og Universe har valgt at skubbe åbningen til tidligst 30. maj, på grund af myndighedernes Corona restriktioner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Normalt blomstrer tulipanerne sidste uge i april og starten af maj. Men med det tørre og varme vejr, vi har oplevet på det sidste, er de faktisk 14 dage foran så det skulle være nu”, siger chefgartner i Universe, Gert Jensen, i en pressemeddelelse.

Ideen opstod, da Karen Mølbak, en lokal sæsonkortholder gennem mange år, kontaktede Universe med forslaget og tilbød sig som koordinator på projektet. Universe sagde hurtigt ja. Det samme gjorde plejehjemmene, da Karen ringede rundt til dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har haft sæsonkort i mange år og synes det var så synd at ingen fik set de mange tulipanerne i år. Jeg er sikker på, de nu vil sprede glæde rundt om på plejehjemmene”, siger Karen Mølbæk.

At dele ud til byens plejehjem står ikke fjernt for familien Clausen bag Universeparken. Bitten Clausen delte til hendes 100 års fødselsdagslagkager med alle borgere på plejehjem og i botilbud i kommunen. Universe er på grund af Corona lukket på sin fødselsdag i år, fordi den falder 5. maj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Parken åbnede den 05.05.05 kl. 05.05.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

24. april 2024 112, Sønderborg

Antallet af indbrud er faldet

24. april 2024 112

I Syd- og Sønderjylland er antallet af indbrud i de første tre måneder af 2024 samlet set steget i forhold til samme periode i 2023. Men der er store forskelle kommunerne imellem og i Sønderborg er der sket et fald. I årets første kvartal har der været 25 indbrud, hvor der i samme periode sidste […]

Læs mere...