Universe har fået det nye miljømærke, Green Attraction

Pressefoto
Pressefoto
11. april 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Som den første attraktion i Sønderjylland blev Universe Sciencepark til sæsonstart 2023 certificeret med det nye miljømærke Green Attraction og er dermed iblandt de mest ambitiøse attraktioner med fokus på bæredygtighed. De øvrige er Experimentarium, ARoS, Tivoli, Moesgaard Museum, Kunsten i Aalborg og KØN – Gendermuseum Denmark certificeret som Green Attraction.

Green Attraction mærket er udsprunget fra brancheorganisationen HORESTA og er målrettet mod attraktioner, museer, zoologiske haver og videnspædagogiske aktivitetscentre. Miljømærket skal gøre det nemmere for gæsterne at vælge de bæredygtige attraktioner til og samtidig udfordre og inspirere branchen til at sætte fart på den bæredygtige omstilling, skriver Universe.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg har fra start været meget imponeret af Universe’ grønne rejse mod Green Attraction, som har varet i et par år. Det har været en fornøjelse at følge deres grundige og systematiske arbejde henimod certificeringen. Jeg kan bl.a. fremhæve deres nye affaldssorteringsløsninger for gæsterne og det store fokus i Shop Universe, hvor både indkøbene af varer og souvenirs sker med fokus på natur, miljø og bæredygtighed”, siger sekretariatsleder Mikal Holt Jensen fra Green Attraction og HORESTA.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gæsterne vil møde de nye grønne tiltag forskellige steder i parken. Fra i år vil vi bede vores gæster om at hjælpe os med at sortere affaldet, så der kan genbruges og spares flere ressourcer. For at nedbringe mængden af affald, blev madindpakning i spisestederne reduceret og der bruges nu genbrugsbægre frem for engangsbægre. I takt med at der implementeres flere bæredygtige løsninger, vil dette synliggøres og formidles i parken.

”Jeg er stolt over at vi er den første attraktion i Sønderjylland der er godkendt som Green Attraction. Universe sætter et stort positivt håndaftryk via vores formål, og det at koble STEM-fagene til bæredygtighed ved at begejstre børn og unge for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri, for derved at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for os alle. Med Green Attraction har vi øget fokus på vores negative fodaftryk”, siger Jonas Luttermann, driftschef i Universe.

Artiklen fortsætter under annoncen

At Universe nu kan kalde sig Green Attraction betyder også, at parken overholder en lang række kriterier og har forpligtiget sig til løbende at arbejde videre med dem. I august 2022 ansatte Universe Sarah Thun som Green Attraction koordinator for at arbejde målrettet med den bæredygtige udvikling i Universe og med at sætte skub i udførelsen af de grønne tiltag. Dette har også juryen fremhævet til at være en særlig indsats fra Universe som viser dedikation for at skabe bæredygtige oplevelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal have bæredygtigheden helt ind under huden, det skal blive en parameter der helt naturligt skal tages stilling til i alle arbejdsområder. Arbejdet med Green Attraction er en hjælp i denne omstillingsproces, både for den enkelte medarbejdere, og Universe som helhed”, siger Sarah Thun, green attraction koordinator.

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...