Universe inviterer til bilbanko på åbningsdagen

3. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Universe Science Park åbner lørdag den 13. juni og dagen starter med bilbanko foran parkens indgang og billetsalg. standup-komiker Tjelle Vejrup, Universe-direktør Torben Kylling Petersen og et science eksperiment vil afgøre nogle af tallene på bankopladen. Store præmier som et hotelophold på Alsik for fire personer og en middag for fem på Hotel Sønderborg Strand. Grænsens delvise åbning fra 15. juni fejres med et gavekort til Fakta Tyskland på 2000 kr. som en af hovedpræmierne. Derudover kan man vinde sæsonkort til Universe og mange forskellige små sidegevinster til de heldige gæster, som deltager i bilbanko. Universe åbner officielt sæsonen kl. 10:00 efter direktør Torben Kylling Petersens tale, der lige som bilbanko vil foregå gennem bilens radio.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle kan gratis deltage i bilbanko, hvis de møder op på parkens parkeringsplads mellem kl. 8.00-9:00.

Derudover vil Tjelle Vejrup også komme til at dyste mod nogle af parkens gæster både på åbningsdagen og andre dage i løbet af sæson 2020. Vinderne af åbningskonkurrencen på parkens facebookside, dyster mod Tjelle Vejrup i det helt nye Test Lab lørdag den 13. juni.

”Universe handler jo om at lege sig til viden og læring og det er enormt vigtig for mig i mit arbejde og i mit privatliv. Hvis jeg kan inspirere børn og unge til at undersøge og afprøve den verden de lever i, så er jeg altid klar og det med at dyste er jo netop mit element. Jeg glæder mig vildt meget til at dyste og lege med gæsterne i Universe og parkens direktør skal nok få kamp til stregen”, siger Tjelle Vejrup.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Efter en vinter med opbygning af en helt ny oplevelse ”Test Lab” og en gennemrenovering af den Blå Kube og ikke mindst et forår med Covid -19, så er det med stor glæde, at vi igen kan åbne og tilbyde et nyhedsprogram, med masser af nye fascinerende og spændende oplevelser til vores gæster i den kommende sæson. Personligt ser jeg frem til at vise Tjelle på åbningsdagen, hvordan vi dyster her i Sønderjylland”, siger direktør Torben Kylling Petersen.

Program for åbningsdagen:

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 8:00 til 9:00 Ankomst til Bil banko i Universe

Kl. 9:00 til 9:50 Bilbanko og dyst med direktøren

Kl. 9:50 til 10:00 Åbningstale ved direktør Torben kylling Petersen

Kl. 10:00 til 17:00 Parken er åben

Bankoplader bliver udleveret ved indkørsel til p-pladsen – husk at medbringe kuglepen eller blyant.