Universe Science Park fejrer 20-års fødselsdag med fest, musik og Motor Mille

Direktør Thomas Buch Tøstesen glæder sig til fejringen . Privatfoto

Direktør Thomas Buch Tøstesen glæder sig til fejringen . Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Når Universe Science Park fejrer sin 20-års fødselsdag den 10. og 11. maj 2025, bliver det med et brag af en fest, hvor Motor Mille fra DR Ramasjang sætter ekstra fut i fejringen! Den energiske pige med de lyse fletninger, som børn og forældre elsker fra programmer som Ramasjang Club, Monster Busters og Cirkus Summarum, kommer og skaber vaskeægte fødselsdagsstemning i parken.

Jubilæumsweekenden byder på masser af aktiviteter, herunder kreative workshops, hvor børnene kan lave deres egen fødselsdagskrone, ballonmand og Universe-quizzer med præmier. Der vil også være en jubilæumstale, som holdes af parkens grundlægger, Jørgen Mads Clausen, lørdag den 10. maj klokken 14:00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag den 11. maj klokken 14:00 inviterer Motor Mille alle børn og barnlige sjæle, til at hoppe, dreje rundt og baske med armene i et festfyrværkeri af dans, musik og ballade.

”Vi er virkelig glade for, at Motor Mille kommer og fejrer vores fødselsdag sammen med os. Hun er et kæmpe hit hos børnene, og vi glæder os til at se hele parken gynge med til hendes show”, siger Thomas Buch Tøstesen, direktør i Universe Science Park, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens Motor Mille sætter gang i festen, markerer Universe også en vigtig milepæl: 20 år fyldt med leg, læring og nysgerrighed. Siden åbningen i 2005 har parken udviklet sig fra at være udstillingsbaseret til i dag at være oplevelsesdrevet, hvor børn og voksne sammen kan opleve og udforske naturvidenskabens, teknologiens og iværksætteriets mange facetter.

”Vi er stolte af, hvordan Universe har udviklet sig gennem årene – fra at være udstillingsbaseret til at blive et oplevelsesunivers, hvor familier kan skabe mindeværdige oplevelser sammen. Selvom vi nu runder de første 20 år, så er vi slet ikke færdige med at udvikle parken. De næste 20 år kommer helt sikkert til at byde på endnu flere spændende attraktioner og oplevelser”, oplyser Thomas Buch Tøstesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...