Urpremiere på Grænsemageren – en helaftens-opera om genforeningen

20. september 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Urpremierer på danske helaftensoperaer hører efterhånden til sjældenhederne, så det er på alle måder en stor aften, de, der sikrer sig en billet, kan se frem til.

”Operaen Grænsemageren er højaktuel, da den viser det historiske drama om H.P Hanssen, der tog affære og ikke munden for fuld. Han lod demokratiet spille og efterlod den dansk-tyske grænseregion som noget særligt ved at tænke og handle med et større perspektiv for øje”, siger formanden for Opera på Grænsen, Anders Molt Ipsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den dramatiske opførelse tager udgangspunkt i en afgørende historisk  vendepunkts-situation og skaber en fortælling om H. P. Hanssen, hans familie og andre fremtrædende sønderjyske personer, der alle er optaget af at opnå en folkeafstemning, hvis resultat skal ændre placeringen af den dansk- tyske grænse, som den blev fastlagt i 1864.

Store følelser fortjener store toner. Derfor er dramaet om Sønderjyllands genforening med Danmark nu omsat til en helaftensopera med fuldt symfoniorkester under ledelse af Henrik Vagn Christensen, sangere og kor. Bo Gunge har omsat H.P. Hanssens kamp og nederlag til den nye, danske helaftensopera, Grænsemageren. Den har, efter at være blevet aflyst grundet corona-nedlukningen af landet i 2020, endelig urpremiere i Koncertsalen Alsion onsdag og torsdag klokken 19:30. Operaen synges historisk korrekt på tysk og dansk i et nutidigt sprog.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rollebesætningen er et hold af særdeles kompetente og internationalt kendte sangere med Morten Frank Larsen i hovedrollen som H.P. Hanssen. De øvrige roller synges af Berit Barfred-Christensen, William Jønch Pedersen, Signe Asmussen, Christian Damsgaard, Iben Silberg, Jens Bruno Hansen, Frederikke Kampmann og Anders Kampmann. Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af Henrik Vagn Christensen leverer musikken.

Handlingen

Udgangspunktet for Grænsemageren er de historiske begivenheder, der førte til Genforeningen. Handlingen starter med de voldsomme opstande i Berlin i november 1918, fortsætter til perioden op til afstemningerne i 1920, påskekrisen og festdagene i juli 1920 ved Dybbøl.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til trods for at være genforeningens arkitekt støder H.P. Hanssen på modstand fra alle sider, også fra den nære familie. Alle ingredienser til et storstilet drama er derfor til stede og fabelagtigt omsat til ord og toner af Bo Gunge.

Billetterne finder du på Koncertsalen Alsions hjemmeside.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...