Vækst og job: Syddanmarks sikre kort får et løft

18. marts 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der skal skabes mange flere arbejdspladser i Syddanmark, og frem til 2020 har Syddansk Vækstforum over en milliard EU- og regionale kroner til rådighed for indsatsen. De mange penge sættes ind, hvor Syddanmark er stærkest, for det er det, der skaber resultater.Linak_3500px

Artiklen fortsætter under annoncen

Syddanmark har gode muskler at spille med, når det gælder områderne bæredygtig energi, sundheds- og velfærdsinnovation, turisme og design. Og det er dem, der skal løfte de kommende års udfordring med at skabe flere arbejdspladser og vækst i det syddanske.

Derfor har Syddansk Vækstforum netop på sit seneste møde blåstemplet den plan, der lægger kursen for regionens indsats inden for vækst og erhvervsudvikling frem til 2020. Det er samtidig en anerkendelse af den tidligere strategiplan, som også brugte regionens styrker som vækst-lokomotiv.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er rigtig glad for, at Syddansk Vækstforum fortsætter den fokuserede strategi på erhvervsområdet, for den har givet resultater i form af blandt andet nye arbejdspladser og større omsætning. Vi fortsætter altså i samme spor og lægger os i selen for at gøre det endnu bedre”, siger formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst i en pressemeddelelse.