Vækstrådet: Har du en god idé – så få den tjekket af Opfinderrådgivningen

22. august 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Går du rundt med en god idé eller en opfindelse, som du gerne vil se, om du kan komme videre med? Så kan du onsdag den 28. september kl. 16.30 få råd og vejledning fra Opfinderrådgivningen fra Teknologisk Institut og Patent- Varemærkestyrelsen hos Sønderborg Vækstråd i Domicilet på Ellegårdvej 36.

Alle med en god opfindelse eller produktidé kan få mulighed for en fortrolig en-til-en rådgivningssamtale om ideens tekniske og/eller kommercielle potentiale samt om mulighederne for at beskytte den, skriver Sønderborg Vækstråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af arrangementet giver Opfinderrådgivningen et kort oplæg, hvor du får anbefalinger til det fortsatte arbejde med din idé eller opfindelse. Patent- og Varemærkestyrelsen fortæller om patentering og anden immateriel beskyttelse. Herefter sidder opfinderrådgiverne og en forretningsudviklingskonsulent fra Sønderborg Vækstråd klar i separate lokaler til en rådgivningssnak med dig om din idé eller opfindelse.

Sønderborg Vækstråds erhvervskonsulenter vejleder hvert år mange iværksættere og tilbyder gratis sparring om blandt andet input til videreudvikling af den gode idé eller opfindelse med fokus på udvikling af en konkret forretningsplan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Opfinderrådgivningen har allerede hjulpet flere sønderborgere med at omsætte idéer til virkelighed ved at hjælpe med at etablere licensaftaler mellem opfinder og producent.

”Vi har tidligere set mange gode idéer fra Sønderborg, og flere af dem er nu i produktion”, fortæller Nikolaj Ilsted Bech fra Opfinderrådgivningen og fortsætter:

”Så vi glæder os til igen at møde opfindere, iværksættere og entreprenante personer med gode ideer den 28. september”.

Gratis tilmelding til opfinderaftenen foregår på Vækstrådets hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...