Hvordan udvikles boligområderne i Sønderborg by – og hvordan får man nye projekter til at blive til virkelighed? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver taget fat på, når Sønderborg Kommune inviterer til temadag om boligudvikling tirsdag den 24. juni 2025 på Hotel Sønderborg Strand.
Temadagen er en opfølgning på det første arrangement i januar og henvender sig til aktører, der arbejder med boligudvikling i Sønderborg. Det gælder blandt andre ejendomsmæglere, projektudviklere og aktører fra byggebranchen. Denne gang er der fokus på konkrete tiltag og næste skridt for boligudviklingen i byen.
Programmet byder blandt andet på oplæg fra en lokal ejendomsmægler, netværksmuligheder og drøftelser af, hvordan Sønderborg Kommune og erhvervslivet i fællesskab kan styrke boligudviklingen.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding senest den 16. juni 2025 på Sønderborg Kommunes hjemmeside hvor man også kan finde dagens program. Temadagen afholdes fra klokken 8:00 til 12:00, og man kan deltage, uanset om man var med til det første arrangement den 30. januar.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.



















