Væsentligt færre bliver Corona-testet

7. januar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I Syd- og Sønderjylland er antallet daglige test faldet fra mellem 13- og 19.000 før jul til mellem 4.000 og 13.000 her efter nytår.

Sundhedschef Michael Skriver er bekendt med, at der siden jul er væsentligt færre mennesker, der bliver testet for Corona – og netop test er et af de vigtige værktøjer mod smittespredning.

“Vi skal tænke os godt om og huske på, at de fleste af os har berøring med en del mennesker, når vi er på indkøb eller arbejde, så det giver bestemt mening at lade sig teste”, siger Michael Skriver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle bliver udpeget som det, der kaldes nær kontakt til en smittet og de skal også testes.

Husk isolation

“Og vigtigst af alt er, at nære kontakter går i selvisolation, indtil de har en negativ test”, siger sundhedschefen og forklarer, at der nogle, der ikke kan se, hvorfor de skal isolere sig, når de ikke har symptomer.

“Men har de Corona, så smitter de alligevel”.

Du bør testes, hvis du:

har symptomer på COVID-19

er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus

Artiklen fortsætter under annoncen

er udpeget som anden kontakt

får at vide, at du skal testes som led i smitteopsporing ved udbrud, for eksempel på grundskoler, i daginstitutioner, på plejecenter m.v.

får besked på, at du skal testes af en behandlende læge eller tandlæge forud for for eksempel indlæggelse, behandling eller undersøgelse.

Du kan overveje at blive testet, hvis du:

skal besøge personer i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, for eksempel hvis du skal besøge et ældre familiemedlem på et plejecenter

Artiklen fortsætter under annoncen

har et særligt ønske, om at blive testet for eksempel forud for en bestemt begivenhed.

Du skal altid ringe til din læge:

hvis du har symptomer på smitte, og føler dig så syg, at du gerne vil tale med en læge

hvis du er bekymret eller i tvivl

Du kan selv booke tid på coronaprover.dk

hvis du har symptomer, der kunne være Corona, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge

hvis du ønsker en test af anden årsag

Artiklen fortsætter under annoncen