Valget til Integrationsrådet er klaret

17. november 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Der var torsdag aften opstillings- og valgmøde til Integrationsrådet i det tidligere bibliotek på Kongevej. Her var 11 interesserede mødt op for at høre om valget, og heraf ønskede 10 at stille op til valg.

Inden der blev skredet til valg, var der dog to der trak sig, hvorefter de otte tilbageværende var valgt – heraf to kvinder, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Ud over de otte, som repræsenterer indvandrere og deres efterkommere, består rådet af to byrådsmedlemmer og fem, som repræsenterer bestyrelser i daginstitutioner, skoler og udbydere af sprogundervisning samt folkeoplysningsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet udpeger i januar de nye repræsentanter til Integrationsrådet, hvorefter rådet konstituerer sig.

De otte, der blev valgt til Integrationsrådet, er Desalegn Tufa, Etiopien, Wael Halawani, Palæstina, Mona Youssef Fahd, Amira Abdul-Halim, Palæstina, Azhar Al-Habbib, Irak, Mustafa Dalbar, Syrien, Mohmoud Kayed, Palæstina, og Sinan Jajic, Serbien.

De to nyvalgte er Azhar Al-Habbib fra Irak og syriske Mustafa Dalbar, hvor Al-Habbib dog tidligere har været suppleant til rådet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...