Valgforsker: Valgplakater henter de personlige stemmer

21. september 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Så skal vi til det igen.

Vælgermøder, valgflæsk og tusindvis af smilende ansigter, der forsøger at vække tillid oppe fra lygtepælene.

Op til dette års kommunal- og regionrådsvalg bliver der øjensynligt endnu mere rift om pladserne langs vejene, for landets største producent af valgplakater, LaserTryk, melder om rekordmange bestillinger fra kandidaterne.

Det legendariske slogan ”Stauning eller Kaos” stammer fra danmarkshistoriens første valgplakat fra 1930-erne. I den digitale nutid har mange henvist traditionelle valgplakater til i bedste fald ikke at spille nogen rolle, skriver LaserTryk i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Valgforsker og leder af Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Christian Elmelund-Præstekær, er dog overbevist om, at valgplakaten stadig er et effektivt middel til at hente personlige stemmer.

”Ved de seneste kommunal- og regionrådsvalg undersøgte vi, hvilke kampagneværktøjer kandidaterne brugte, og konklusionen er helt klar: Valgplakater har en effekt. Vi kan aflæse en tydelig lineær sammenhæng mellem antallet af valgplakater og antallet af personlige stemmer. Valgplakaterne rykker dog sjældent stemmer på tværs af partierne – forskellen sker hovedsageligt internt i et parti”, siger valgforsker Christian Elmelund-Præstekær.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forskning viser, at de gammeldags plakater øger den personlige stemmeandel med omtrent seks procentpoint. Andre klassiske valgkampsdiscipliner som gadearrangementer og at stemme dørklokker  til gengæld har minimal effekt.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...