Valgmøde med fokus på iværksætteri og fremtiden

15. november 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag var der byrådskandidater blandt de 60 erhvervsinteresserede fornøjelsen af at lægge ører til Laila Pawlak fra Singularity U Denmark, der er en virksomhed, som kigger ind i fremtiden. Hovedsædet ligger i Sillicon Valley.

Laila Pawlek, der var inviteret af Marck Thorning fra FIQTIV, havde lovet at grille politikerne på et efterfølgende valgmøde, hvor der skulle snakkes fremtid. Oplægsholderen gav hver politiker et helt minut til at fortælle, hvordan Sønderborg bliver en del af fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har Sønderborg Vækstråd, som sætter et snævert fokus på iværksættere samt små og mellemstore virksomheder”, sagde borgmesterkandidat Erik Lauritzen fra Socialdemokratiet.

Fra Konservative sagde Jesper Esbensen:

“Mange jobs er forsvundet til robotter, så vi skal have fuld gas på undervisningen”.

“I kommunen skal vi have nogle computersystemer, der løbende kan udvikles på fremfor at skifte til nye og rasende dyre og så skal vi arbejde aktivt på klimatilpasningerne. På det område skal vi ville mere”, sagde Sarah Maria Grønbæk fra Liberal Alliance.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aase Nyegaard fra Fælleslisten mener, vi skal have mere til at ske og gøre mere ud af virksomhederne.

“Jeg synes, vi skal tænke uddannelsesinstitutionerne ind i iværksætteriet”, sagde Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti.

Optimistisk kandidat

“Jeg er måske Sønderborgs næste borgmester”, sagde optimistiske Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti.

“Jeg har lært, vi skal arbejde på tværs mellem kommuner og ned over grænsen, så vi henter viden der, hvor den er”, sagde han. Han mener også, at ProjectZero-visionen skal tænkes med ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Hansen fra Venstre er måske også Sønderborgs næste borgmester.

“Og jeg er selv serie-iværksætter og har været det hele livet”, sagde Peter Hansen.

“Og jeg mener, vi skal lave gode rammebetingelser og hjælpe iværksættere med at finde investorer”

Hvad gør I så?

Laila Pawlak spørger panelet, hvad de egentlig vil gøre for at få flere iværksættere.

Venstre vil støtte Sønderborg Iværksætter Service.

“Og derfra gives der hjælp til at finde finansering til de gode ideer”, sagde Peter Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fælleslistens borgmesterkandidat, Aase Nyegaard, har også en idé om, hvad hun vil gøre.

“Kommunen kan jo gå ind i en OPP-ordning, hvor både private og kommunen skyder penge ind”.

Sarah Maria Grønbæk fra Liberal Alliance ved, at iværksætteri ikke alene handler om penge.

“Nu handler det jo ikke alene om penge, så vi kan også tilbyde samarbejde og sparring”, sagde kandidaten fra LA.

Nuværende og måske kommende borgmester Erik Lauritzen mener også, at kommunen kan gå med ind i finanseringen af iværksætterprojekter i en OPP-aftale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kommunen kunne jo også dele de udfordringer, som den står med omkring eksempelvis selvkørende busser til landsbyerne og på den måde tiltrække iværksættere, der vil arbejde på den mulighed. Selve processen vil trække flere til”, sagde Jesper Esbensen fra Konservative.

Fra salen gør Henrik Raunkjær den konservative kandidat opmærksom på, at fra nytår kan man i Dubai bestille en drone, som kan komme indenfor 15 minutterog flyve to personer derhen, hvor de gerne vil.

Uddannelse i iværksætteri

Laila Pawlak gør de politiske kandidater påmærksom på, at man i Sønderborg ligger langt under gennemsnittet, når det handler om uddannelse i iværksætteri.

Sarah Maria Grønbæk synes, der skal tilbydes undervisning via skærme og så skal der også laves uddannelser, som henvender sig til kvinder.

“Helhedsplanen på børne- og uddannelsesområdet rummer undervisning i at drive virksomhed”, sagde Erik Lauritzen og fortsatte:

“Og så må jeg lige sige, at ideer og løsninger skal komme fra erhvervslivet og kommunen kan hjælpe med rammerne”.

Få flere til at blive

“Jeg har selv boet på Als, men jeg rejste jo væk, så hvad kan et byråd gøre for, der er flere, der bliver boende”, spurgte Laila Pawlak.

“Der skal være nogle jobs og så skal der tiltrækkes eller skabes flere virksomheder”, lød det fra Liberal Alliances spidskandidat.

Stefan Lydal tror, den bedste løsning er at hjælpe studerende fra Alsion ud i virksomhederne.

“Altså skal der være flere reelle jobs i området”, sagde Peter Hansen.

Borgmester Erik Lauritzen ser det en smule anderledes.

“Hvis vi skal have folk til at blive, så skal de kunne forestille sig, at Sønderborg er et godt sted for ens børn at vokse op. Det betyder, vi skal have gode skoler, gode idrætsfaciliteter og andre kulturoplevelser”, sagde borgmesteren og fortsatte:

“Og lige nu er der flere jobs end der er ledige til at passe. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft”.

 

 

 

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...