Var du til Byfest i Varnæs har du måske vundet en Ford Mustang Mach-E

Hoedgevinsten er en Ford Mustang. Foto: Ole Kæhler

Hoedgevinsten er en Ford Mustang. Foto: Ole Kæhler

8. august 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Hovedgevinsten i Ringriderfesten i Sønderborgs store lotteri – en Ford Mustang Mach-E – holder stadig sikkert parkeret hos BEKA Auto i Sønderborg.

Endnu har ingen med det heldige nummer 9597 meldt sig. For at være sikker på at få udleveret den flotte gevinst, skal vinderen henvende sig senest den 4. september. Dagen efter er det for sent.

”Jeg håber bestemt ikke, vi kommer i en situation, som for et par år siden, hvor vi ikke fandt frem til vinderen. Vi har en hovedgevinst, for at den skal vindes og gøre vinderen glad”, siger formanden for Ringriderfestens Tombola- og Lotterikomite Asger Sandhøj Jørgensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig opfordrer han alle, der besøgte byfesten i Varnæs til at checke lommer, jakker og tasker for at se, om der skulle gemme sig en lodseddel med det rigtige vindernummer.

”Blandt de mange sælgere, vi har haft, er der rygter om, at netop lodsedler med serienumre 9000 er solgt i stort antal ved festen i Varnæs. På alle lodsedler var der et skrabelod, og her er vinderen af hovedgevinsten et rejsegavekort på 5.000 kr. til Gislev Rejser, fundet på et lod solgt i Varnæs, så hvorfor skulle vinderen af bilen ikke befinde sig i samme område”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Skulle vi ikke komme af med bilen, tilfalder værdien af bilen Ringriderfesten. Sidst, man ikke kom af med hovedgevinsten, tilfaldt gevinstens værdi det foreningsliv, der årligt nyder godt af Ringriderfestens donationer”.

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...