Vejarbejde på Egernsundbroen

Egernsundbroen. Arkivfoto: Ole Kæhler

Egernsundbroen. Arkivfoto: Ole Kæhler

22. marts 2024 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune sætter hen over foråret og sommeren gang i to større vejarbejder på Egernsundbroen. Det drejer sig om udskiftning af støjdæmpende fuger i vejbanen samt maling af to brofag. I 2022 blev fire fuger i vejbanen på broen udskiftet til støjreducerende fuger. Det viste sig desværre, at fugerne ikke havde den ønskede effekt på grund af en formodet fejl i konstruktionen. Derfor udskiftes fugerne nu, så den ønskede støjreduktion opnås til gode for naboerne omkring broen. Firmaet, der lavede fugerne i 2022, har indvilliget i at udskifte fugerne indenfor det oprindelige budget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fugearbejdet betyder, at vejbanen indsnævres fra fire til to spor. Der vil derfor under arbejdet være ét spor åbent i hver retning. Derfor skal trafikanter regne med længere transporttid. Broen vil åbne for den sejlende trafik, som den plejer. Arbejdet, som begynder i april, forventes at tage tre måneder.

Malerarbejdet begynder også i løbet af april. Under selve malerarbejdet benyttes en ny teknik, som tager længere tid, men til gengæld holder malingen flere årtier. Malerarbejdet kan give naboerne støj- og lugtgener, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arbejdet foregår ved, at malingen først spules af. Maling og vand opsamles i containere, så det ikke ender i havet. Containerne kommer til at stå tæt på broens Egernsund-side ved Havnegade. Containerområdet er en byggeplads, som derfor spærres af med hegn. Også adgangen til og fra broen på Egernsundsiden via en trappe bliver lukket af på grund af byggepladsen.

Gendarmstien vil derfor under arbejdet få en alternativ rute. Der sættes skilte op med den alternative rute via Sundgade og Brovej i Egernsund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Malerarbejdet kommer ikke til at påvirke trafikken.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...