Vejarbejde på Sønderborg Landevej

På billedet ses 1. etape af vejarbejdet

På billedet ses 1. etape af vejarbejdet

2. november 2025 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Fra mandag den 3. november 2025 går Sønderborg Varme i gang med at sammenkoble fjernvarmeledningen mellem Sønderborg og Gråsten, et arbejde, der får betydning for trafikken gennem Adsbøl.

I perioden vil Sønderborg Landevej være spærret for gennemkørsel, mens arbejdet skrider frem i fire etaper. Arbejdet bevæger sig fra Sønderborg mod Gråsten og forventes afsluttet ved udgangen af uge 51. Under hver etape vil vejen være lukket for gennemkørsel, men beredskabet vil fortsat have adgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beboere og trafikanter opfordres til at følge den midlertidige skiltning og holde sig opdateret via Sønderborg Varmes hjemmeside.

Projektet er en del af den samlede sammenkobling af fjernvarmenettet, som skal sikre en stabil og fremtidssikret varmeforsyning til Sønderborg Varmes 18.000 forbrugere, herunder i Adsbøl, Nybøl, Vester Sottrup, Avnbøl, Ullerup og Blans.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...