Vejarbejde ved Egen spærrer alligevel ikke Nordborgvej

7. oktober 2021 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune har tidligere varslet, at trafikken på Nordborgvej ville blive generet af røde stop-lys i forbindelse med det forestående arbejde med at lave en tunnel under vejen ved Egen Kirke. Man ville også lave en énsporet midlertidig omfartsvej ved Rema1000, hvor trafikken kunne passere på skift fra nord og syd ved hjælp af lyssignal.

Sammen med entreprenøren er der fundet en anden løsning, som betyder, at Nordborgvej ikke spærres. Trafikken vil med andre ord kunne passere i to spor i hele projektperiode – dog med lavere fart.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man opfordres derfor til at køre hjemmefra i god tid. En alternativ mulighed vil – for en dels vedkommende – være at benytte Færgen Bitten, der sejler hver halve time mellem Ballebro og Hardeshøj.

Perioden med nedsat hastighed ved Guderup bliver på cirka otte uger med start i næste uge, skriver Sønderborg Kommune.

Sønderborg Fjernvarme begynder også nu at lave fjernvarmeforsyning til Nordals. Arbejdet med at lægge forsyningsnettet begynder ved i Lunden tæt på Danfoss og vil i løbet af det næste år bevæge sig sydpå til Guderup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det anlægsarbejde vil også påvirke trafikafviklingen på Nordborgvej.

 

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...