Venstre i Sønderborg er plakat-klar med Ellen Trane

Arkivfoto

Arkivfoto

20. februar 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Venstres Vælgerforening i Sønderborg er klar til kamp i samme sekund statsminister Helle Thorning trykker på valgknappen.

“Vi skal altså have Ellen Trane Nørby valgt ind igen og vejen til Christiansborg går via lygtepælene”, siger Erling Lundsgaard på vælgerforeningens generalforsamling.

“I sommer klisterede vi plakater i et sommerhus i Vemmingbund. En super idé at gøre det godt vejr, hvor plakaterne kunne tørre i en fart”, siger Erling Lundsgaard.

Plakaterne er fordelt blandt områdets vælgerforeninger, så de kan blive sat op i samme øjeblik valget udskrives.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vores medlemmer må meget gerne kontakte mig, så vi kan lave en plan for, hvem der skal hænge op hvor”, siger Erling Lundgaard.

Erling Lundgaard har regnet ud, at jo flere der melder sig des tidligere får alle fri.

Vælgerforeningens plakatchef bliver næstformand Jeppe Lorenzen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...