Venstre: Kan vi overhovedet regne med Socialdemokraterne

18. juni 2013 Politik

Socialdemokraterne er nu i fuld flugt fra alle kommunen store udviklingsprojekter. I dag trækker partiet støtten til opstillingen af store landvindmøller.

Hvordan skal vi overhovedet kunne tro på noget som helst fra Socialdemokraterne fremover, spørger Venstres borgmesterkandidat Peter Hansen?

Landvindmøllerne er helt afgørende for at ProjectZero kan lykkes, og det klinger derfor hult, når Erik Lauritsen siger, at Socialdemokraterne fortsat bakker op om projektet. Dagens melding skaber nemlig stor usikkerhed om Project Zero’s skæbne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Store udviklingsprojekter kræver brede flertal for at blive en succes, da de strækker sig over flere byrådsperioder. Jeg frygter at dagens udmelding bomber udviklingen mange år tilbage, siger borgmesterkandidaten.

Socialdemokraterne har også tidligere sået tvivl om opbakningen til kommunens store udviklingsprojekter. Jan Prokopek Jensen stemte imod beslutningen om at ansøge om at blive kulturhovedstad og Erik Lauritsen har tidligere skabt tvivl om støtten til havneprojektet.

Med de gentagne Socialdemokratiske retræter er jeg helt ærlig nervøs for, hvad der vil ske med kommunens perspektivrige projekter efter kommunalvalget den 19. november. Uden ro og stabilitet om opbakningen er chancerne for succes meget små,siger Peter Hansen.

Skrevet af: Ole [email protected]
9. december 2023 Politik, Sønderborg

Økonomiudvalget skal tage stilling til Kommuneplan 2023 – 2035

9. december 2023 Politik

På onsdag skal Økonomiudvalget debattere og beslutte at godkende eller stemme imod Kommuneplanen, som rækker helt frem til 2035. Økonomiudvalget har tidligere besluttet at 14 perspektivområder til solceller og vindmøller skrives i Kommuneplan 2023-2035. På basis af drøftelser på temamøde fremlægger forvaltningen forslag til principper for vedvarende energiprojekter, VE-projekter – og dem skal Økonomiudvalget også […]

Læs mere...
>