Venstre-politikere fik indsigt i boligområderne Nørager og Kærhaven

20. august 2020 Politik

Som optakt til Venstres folketingsgruppes sommergruppemøde, besøgte det lokalt valgte folketingsmedlem Ellen Trane Nørby, Venstres integrationsydelsesordfører, Morten Dahlin og byrådsmedlem Daniel Staugaard torsdag middag ghettoområdet Nørager/Søstjernevej, der til december vil blive karakteriseret som en hård ghetto, efter området nu i de seneste knap fem år har været på ghettolisten

Artiklen fortsætter under annoncen

Søstjernevej, Konkylievej, Søgræsvej, Koralvej gik tidligere under det fælles navn, Kærhaven.

Ved Nørager og Søstjernevej mødte politikerne formand Vivian Engelbredt fra Sønderborg Andels Boligforening, SAB. Boligforeningen sociale koordinator, Anne-Marie Wolff og administrationschef Toke Arndal, som delte deres viden og frustrationer med de folkevalgte.

”Det er helt afgørende for sammenhængskraften i Danmark, at vi får gjort op med de ghettoområder, hvor problemerne er massive, arbejdsløsheden tårnhøj, og utrygheden desværre også er høj. Derfor skal ghettoaftalen som vi lavede som VLAK-regering også i anvendelse i Sønderborg – med nedrivning af bygninger og krav om integration”, siger Ellen Trane Nørby. Hun tilføjede at Nørager og det tidligere Kærhaven er på vej fra den mildere til den hårde ghettoliste.

“Det er skræmmende, at halvdelen af de mennesker, som bor her, står udenfor arbejdsmarkedet”, siger Ellen Trane Nørby.

SAB-formand Vivian Engelbredt kender området rigtigt godt og ser slet ikke så sort på det hele, som politikerne gør.

“Det går faktisk godt herude og faktisk har vi i nogle år haft en renoveringsplan klar for Nøragerområdet, men den bliver overhalet indenom og hjem af ghetto-politikken. Vi ville have forvandlet 236 lejemål til et væsentligt lavere antal, men vi kan ikke få hjælp fra Landsbyggefonden. De vil ikke gå ind i sagen, inden de ser, om området lander på den ene eller anden side af stregen mellem blød eller hård ghetto”, siger boligforeningsformanden.

“Det tidligere Kærhaven er renoveret og huser rigtigt gode lejligheder, så det vil slet ikke give mening at rive boliger ned i det område. Vi håber ikke, vi tinges til det”,  siger hun videre.

Nørager står helt stille

Beboere i Nørager lever med utætte vinduer og hoveddøre, der ikke kan låse.

“Vi bruger simpelthen så få penge som muligt i Nørager og det er beboerne rigtigt kede og trætte af”, siger administrationschef Toke Arndal. For Salus er det meningsløst at skiofte vinduer ud – og så ende med at rive bygningerne ned.

Daniel Staugaard spørger ind til fremtidens beboersammensætning og får at vide, at når beboerne skal genhuses, så vil boligforeningen lytte til, hvor de ønsker at bo.

“Dengang der kom rigtigt mange syrere til kommunen, blev de placerer i alle hjørner og kanter af kommunen. Men rigtigt mange af dem flyttede ind til Sønderborg, som har langt flere faciliteter end der er andre steder. For eksempel er det dyrt at køre til sprogskole med bus fra for eksempel Fynshav – og den offentlige transport er jo ikke ligefrem optimal”, siger Vivian Engelbredt.

“Hvis kommunen visiterer borgere på en anden måde, når de søger lejlighed, vil det så ikke blive anderledes, spørger politikerne, som får at vide, at kommunen ikke visiterer nogen.

“Der er ikke venteliste på boliger, så det er ikke nødvendigt. Og vi ser ikke på, om boligsøgende er af anden etnisk herkomst eller måske førtids- eller folkepensionist”, siger Vivian Engelbredt.

Ellen Trane Nørby mener, det er et gode, når børn vokser op og ser, at deres forældre tager afsted til job hver morgen. Det blev straks anfægtet.

“Her i området bor der førtidspensionister, hvor børnene er super dygtige og har en akademikeruddannelse. Så det med at smide folk ud af deres boliger er en rigtig dårlig idé – også når vi ser på Sønderborgs indbyggertal, som i stedet for at vokse faktisk er faldende”, siger Anne-Marie Wolff.

Frustrationerne

For SAB og Salus er det frustrerende, at der skal arbejdes efter om de to boligområder er på den ene eller anden side af ghettostregen.

“Og når vi kontakter ministeriet, så får vi at vide, at lov er lov – så selvom vi har været klar længe, så kan vi ikke gå i gang med nedrivning og renovering, iden Landsbyggefonden har sagsbehandlet – og det gør den ikke, når vi ikke har fået at vide, om Nørager er en hård eller blød ghetto”, siger administrationschefen.

“Sådan skal det ikke være. Det er slet ikke meningen”, siger Morten Dahlin, som lover at tage fat i problematikken, når han kommer tilbage til Christiansborg.

SAB-formanden er frustreret over Sønderborg Kommune.

“Kommunen tager ikke ansvar og derfor bor de mennesker i ghettoområderne, som der nu en gang gør. Vi har snakket med kommunen om det gennem nogle år, men der er ikke sket noget”, siger Vivian Engelbredt.

“Så er det heldigt, at Daniel Staugaard fra Byrådet er med”, siger Ellen Trane Nørby.

Den hårde ghettolistes kriterier

Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent igennemsnit for de seneste to år.

Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området – eksklusive uddannelsessøgende – er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Udsatte boligområder defineres som almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst to af de første fire nævnte kriterier. Ghettoer defineres som udsatte boligområder, der desuden opfylder det femte kriterie. Områder, der har stået på ghettolisten mindst de fire seneste år, betegnes fremover som ‘hårde ghettoområder’.

 

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk