Venstre vil prioritere kerneopgaverne når der forhandles budget

9. september 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Byrådet tager på budgetseminar torsdag og fredag og herefter starter de egentlige politiske forhandlinger. Der er stadigvæk nogle løse ender i budgetgrundlaget, som forhåbentlig bliver afklaret på budgetseminaret og derfor fremlægger Venstre heller ikke et detaljeret budgetforslag endnu.

Partiet har dog nogle overordnede retninger, som vi gerne vil have fokus på, og samtidig har vi nogle konkrete anlægsprojekter de gerne vil have med i budgettet, skriver Venstre i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre vil blandt andet:

Styrke kernevelfærdsområderne og give størst mulig valgfrihed for borgerne.

Sikre valgfrihed på ældreområdet

Stabilisere økonomien ved at reducere administrationsomkostningerne, så de nærmer sig landsgennemsnittet.

Prioritere sikre skoleveje i bl.a. Guderup og Kværs, men også ved skoler i Sønderborg by og over Christian den Xs Bro.

Afsætte penge til en ny vej til sommerhusområdet i Mommark

Fastholde prioriteringen af cykelstierne Kettingskov-Lysabild og Avnbøl-Adsbøl

Artiklen fortsætter under annoncen

Sikre fremdrift i projekt ”Hertugbyen Augustenborg” og ophøje det til et fyrtårnsprojekt.

Styrke indsatsen for at få flere ikke vestlige indvandrere i job. Og generelt stille krav om, at flere kommer i arbejde og at Sønderborg Kommunes placering som den kommune i Sydjylland, der har færrest i beskæftigelse, ændres. De sparede penge ønsker Venstre at bruge på at styrke ældreområdet.

Fortsat understøtte bekæmpelsen af mårhunde, regulering af måger og andre dyr, der skaber problemer i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Understøtte udbredelsen af vild natur i Sønderborg kommune og et udvidet samarbejde med private og lodsejere om opgaven.

Venstres gruppeformand Tage Petersen siger:

”Vi tager til budgetseminar og efterfølgende forhandlinger med åbent sind og uden ultimative krav, men vi er selvfølgelig ikke til salg for enhver pris. Vi får ikke gennemført,alle de nødvendige forandringer, så længe vi har en socialdemokratisk ledet kommune, men vi arbejder for at få nogle fodaftryk i budgettet og så må resten vente, til vi forhåbentlig får et systemskifte den 16. november”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstres borgmesterkandidat Ellen Trane Nørby udtaler:

”Venstre går selvfølgelig konstruktivt ind i budgetforhandlingerne, men også med en erkendelse af, at det kræver et nyt flertal, efter kommunalvalget, at få ryddet reelt op i bureaukrati og overadministration og dermed også sikre råd til at investere i skoler og børneområdet, i vores ældre medborgere og sikre, at Sønderborg bliver en attraktiv tilflytterkommune, hvor flere bidrager til fællesskabet”, siger borgmesterkandat Ellen Trane Nørby.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...