Venstre vil flytte kommunale arbejdspladser til Nordals

19. oktober 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

En stor indsats fra lokale ildsjæle og en visionær idé om et ferieressort på Nord-Als, har vendt udviklingen på Nord-Als siden finanskrisen satte ind i 2008 og Nord-Als mistede arbejdspladser i massevis og satte udviklingen i stå.

“I Venstre vil vi støtte op om den positive udvikling som hele Nord-Als området er inde i og derfor lancerer vi to store initiativer, som skal styrke hele Nord-Als området, siger Venstres borgmesterkandidat Peter Hansen.

Fire-sporet landevej til Svenstrup

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre er meget optaget af at vi får bundet kommunen bedre sammen og sikrer udvikling i hele kommunen.

Både  de store virksomheder der er på Nord-Als og den stigende turisme har behov for en god  infrastruktur. Derfor foreslår Venstre at der laves en 4 sporet vej til Svenstrup.

“Vi har mange store virksomheder på Nord-Als, vi har Universe og store sommerhus områder. Kommunen arbejder hårdt på at realisere et ferieresort, der bliver et af Danmarks største. Alt det kræver god tilgængelighed og det vil vi levere på”, siger Peter Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre går til valg på at forlænge den firesporede landevej fra Augustenborg øst om Ketting og Guderup til Svenstrup. Vi vil i den kommende valgperiode sikre det planlægningsmæssige og økonomiske grundlag, så der kan påbegyndes anlæg i perioden.

Vil flytte 200 kommunale arbejdspladser

“Flytningen af statslige arbejdspladser inden for statens område har været en stor succes, samme øvelse vi også gøre på kommunalt niveau”, siger Peter Hansen.

Venstre vil flytte 200 kommunale arbejdspladser til Nordborg og samtidig se på, om der er andre dele af kommunen, som bør tilgodeses i større grad end i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flytningen af  arbejdspladserne skal være med til at sikre mere liv og dynamik på hele Nord-Als og Venstre har som målsætning, at der allerede i 1 kvartal 2018 bliver udmeldt hvilke arbejdspladser det drejer sig om.