Venstre vil ikke spare på såkaldt bløde områder

Arkivfoto

Arkivfoto

30. september 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

I det forslag Venstre lægger frem for Byrådet, som deres bud på et budget står der i teksten, at Venstre ikke vil lave nedskæringer på de bløde områder.

I teksten står der: I Sønderborg Kommune vil Venstre også de næste fire år arbejde for en ordentlig velfærd af høj kvalitet for både unge og ældre. Derfor indeholder dette budget ingen besparelser, der forringer velfærden på de såkaldte bløde områder.

Kigger man tallene i budgetforslaget igennem, så står der, at aftalen med Kirkens Korshær skal genforhandles – og målet er at spare 5 millioner kroner alene dér i den kommende valgperiode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis ikke Kirkens Korshær kan levere den samme ydelse for 5 millioner færre kroner, så kan der ske en forringelse i velfærd til socialt udsatte.

Boliger til udsatte droppes

Som en del af strategien for socialt udsatte, har Socialudvalget tænkt sig, der skal bygges en hytteby, hvor de udsatte mennesker kan bo. Det er den type boliger tidligere Socialminister Karen Jespersen kaldte for Skæve Boliger.valg

Artiklen fortsætter under annoncen

Socialudvalget har en plan om at bygge dem efter årsskiftet.

Venstre vil have dem udskudt på ubestemt tid, altså annulleret.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...