Venstre vil satse på små og blå sejre i budgetforhandlingerne

25. august 2021 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag blev forvaltningens budgetoplæg sendt gennem Byrådet, som godkendte, at det nu skal behandles på et budget-seminar og i de forskellige partier, inden der laves et endelig budget, som skal gokendes i byrådet den 29. september.

“Den korte version er, at balancen forriget med 21 millioner kroner og det vl give en nedadgående kassebeholdning”, sagde borgmester Erik Lauritzen. Det er især udgifter til ældre og til udsatte børn, der er steget.

“Og så pålægges kommunerne flere opgaver af Christiansborg uden, at der er ikke fulgt penge med”, sagde borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men nu har vi et par uger til at forhandle og blive enige, som vi har gjort det de seneste tre år”.

Venstres Tage Petersen fortalte, at det snart er muligt at se bunden af kassen.

“Og det må vi rette op på, så vi vil komme med nogle forslag, som jeg håber vil give nogle små og blå sejre inden den store blå sejr den 16. november”, sagde Tage Petersen.

Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti rejste sig også og sagde:

“Forvaltningens oplæg er et godt grundlag at forhandle ud fra, så nu må vi pakke det ideologiske væk og finde løsninger”, sagde han.