Venstremanden Peter Thomsen er tilfreds efter gennemgang af Bon Jovi-underskudsregnskab

4. februar 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sidste års Bon Jovi-koncert på Slagmarken gav et stort millionunderskud og en del af regningen blev sendt videre til skatteborgerne i Sønderborg Kommune, men da byrådet i december skulle bevilge pengene, ønskede venstres byrådsmedlem Peter Thomsen yderligere indsigt i, hvad de omkring 1.500.000 kroner til Kultur i Syd dækkede over.

Derfor var Peter Thomsen på Rådhuset mandag aften, hvor han fik forklaret det detaljerede regnskab på et møde og efterfølgende erklærede han sig tilfreds:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg må ikke referere fra mit møde med borgmesteren og Kultur i Syd mandag aften, men vil blot sige, jeg nu har fuld tillid til Kultur i Syd”, siger Venstres byrådsmedlem Peter Thomsen til SønderborgNYT og at han ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

SønderborgNYT talte tidligere mandag med fungerende kulturudvalgsformand Jesper Koch, der har svært ved at se ideen i at bede Kultur i Syd komme og forklare sig.

“Jeg mener, at Peter Thomsen ikke kan forvente at noget ændres, når både borgmesteren og Venstres Peter Hansen har sagt god for Kultur i Syds bilag”, siger Jesper Kock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regnskabet viste et underskud på godt tre millioner kroner, hvoraf borgerne i Sønderborg Kommune har betalt halvdelen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...