Venstreprofil vil gøre Als Fyn Forbindelsen til Sønderborgs næste fyrtårn

Als Fyn Forbindelsen skal drive vækst og flere borgere til Sønderborg

Als Fyn Forbindelsen skal drive vækst og flere borgere til Sønderborg

3. marts 2026 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Venstres byrådsmedlem Kjeld Stærk mener, at tiden er inde til at give Als Fyn Forbindelsen en langt mere central placering i Sønderborg Kommunes strategiske arbejde.

“Mit indspil som forberedelse til byrådets drøftelse af fremtidige fyrtårne har været, at vi skal gøre Als Fyn Forbindelsen til et fyrtårn i Sønderborg Kommune”, slår Kjeld Stærk fast overfor SønderborgNYT.

Udmeldingen kommer i forlængelse af valgkampen, hvor to lokale folketingskandidater har markeret sig i debatten om forbindelsen mellem Als og Fyn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Phillip Kjær Luscombe fra Venstre og Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet har begge i valgkampen søgt mandat til at bakke op omkring Als Fyn Forbindelsen. Senest har Phillip Kjær Luscombe i forbindelse med sin opstilling understreget broens betydning for ’Et stærkere Sønderjylland’, som han går til valg på”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Kjeld Stærk står Sønderborg Kommune over for at skulle genbesøge de såkaldte fyrtårnsprojekter, og her bør der tænkes nyt.

“Sønderborg Kommune skal inden længe genbesøge kommunens fyrtårnsprojekter. Lige nu har vi ProjectZero og Nordborg Resort. Mit forslag skal være, at kommunen går tilbage til at have tre fyrtårnsprojekter, sætter tjekmark ved en succesfuld gennemførelse af Nordborg Resort og i stedet løfter Als Fyn Forbindelsen til kommunens næste fyrtårnsprojekt”, siger Kjeld Stærk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han peger på, at broprojektet bør placeres øverst på den kommunale dagsorden sammen med de eksisterende satsninger.

“Det bør ske på toppen af ProjectZero og Hertugbyen Augustenborg, som allerede er inde i billedet som fyrtårnsprojekter. Byggeprojektet som sådan er jo uden for kommunens virkefelt, men at løbe lokalområdet i gang til at kunne modtage broen vil blive en kæmpe transformation, som vil ligge i forlængelse af målsætningen om de 77.000 indbyggere og at skabe 2.000 flere arbejdspladser”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kjeld Stærk, som også er medlem af Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalget og formand for SONFOR, kalder Als Fyn Forbindelsen det største projekt, kommunen har foran sig.

“Det er det enkeltstående største projekt, Sønderborg Kommune har foran sig, og det vil få en sammenlignelig tidsramme som ProjectZero, som vi har arbejdet på siden 2007”.

For Kjeld Stærk handler det også om at sende et tydeligt signal til Christiansborg og de lokale folketingsmedlemmer.

“Vi kan ikke give vores lokale MF’er et stærkere mandat med til Christiansborg end at Sønderborg Kommune allerede er gået i gang – og at vi mener det her alvorligt”.

4. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Borgere i Sønderborg kan få kortere vej til behandling

4. juni 2026 Samfund

Der kan komme flere slags sundhedstilbud i kommunens sundhedshuse, og det betyder, at borgerne fremover kan få lettere adgang til andre typer behandling og rådgivning samme sted, hvor der i forvejen er læger og andre sundhedstilbud, efter at Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget har godkendt nye principper for udlejning af lokalerne. Sønderborg Kommune har gennem flere […]

Læs mere...