Venstres formand besøger det turismeprojekt han godkendte i 2016

Nordborg Resort får besøg af Troels Lund Poulsen. Pressefoto

Nordborg Resort får besøg af Troels Lund Poulsen. Pressefoto

6. september 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen besøger Nordborg Resort på mandag og besøget er en særlig anledning, for det var netop ham, der tilbage i 2016 som erhvervs- og vækstminister godkendte det store projekt, der i dag er en af Danmarks største turismesatsninger til 1,7 milliarder kroner.

Troels Lund Poulsen får en rundvisning på Nordborg Resort, hvor han vil blive taget imod af Lars Tveen, administrerende direktør for Bitten og Mads Clausens Fond, administrerende direktør for Nordborg Resort, Niels Feerup, og direktør Jens Gad. Også Venstres borgmesterkandidat i Sønderborg Kommune, Jimmy Simonsen, samt Venstres kommuneforeningsformand, Jesper M. Axelsen, deltager.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For mig og Venstre handler politik om at skabe resultater, og det er Nordborg Resort et godt eksempel på. Målet har været at styrke udviklingen i hele Sønderborg-området og skabe job samtidig med, at naturen er inddraget og respekteret. Nu står resortet klar, og jeg glæder mig meget til at se det”, siger Troels Lund Poulsen.

Han understreger, at besøget også handler om at møde lokale og lytte til deres synspunkter:

”Jeg ser også frem til drøftelser med Jimmy Simonsen. Mit besøg handler også om at høre, hvad der optager sønderjyderne”, siger Troels Lund Poulsens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstres borgmesterkandidat ser også frem til besøget:

”Som sønderjyde – og ikke mindst som alsing – glæder jeg mig over, at dette fantastiske feriested nu står færdigt. Investorerne har løftet projektet i tæt samarbejde med kommunen og de lokale, og derved er der skabt en ny stor arbejdsplads”, siger Jimmy Simonsen der ser frem til at fortælle Troels Lund Poulsen mere om det politiske program, som Venstre går til valg på den 18. november.

Troels Lund Poulsens besøg sker den 8. september 2025.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...