Venstres Heidi Frederikke Jørgensen siger farvel til byrådspolitik

19. maj 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

Venstres Heidi Frederikke Jørgensen stiller ikke op til kommunalvalget til november.

“Jeg har besluttet, at trække mig som kandidat til det kommende kommunalvalg, og det har absolut ikke været en let beslutning, fordi jeg befinder mig godt i det politiske arbejde og i Venstre. Min læringskurve er gået stødt opad og jeg kan kun sige, at der er højt til loftet i Venstre, hvilket jeg sætter meget pris på. Selvom mit navn ikke vil være at finde på stemmesedlen til november, så vil jeg fortsat fuldt ud støtte Ellen Trane Nørby og Venstre i kampen om borgmesterposten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Venstres Heidi Frederikke Jørgensen på sin Facebookside.

“Jeg har fra dag ét haft troen på, at samarbejde kommer vi længst med og det har jeg på bedste vist forsøgt at leve op til. Jeg håber, at mine byrådskollegaer og jer der stemte på mig i 2017 vil se positivt tilbage på min indsats og jeg tager hatten af for de lokalpolitikere, som har flere byrådsperioder bag sig og som har været med til at gøre en forskel. Jeg har brugt mere tid på byrådsarbejdet og de tre udvalgsposter som har fulgt med, end jeg havde forestillet mig, og det skyldes nok mest min egen arbejdsindstilling”, skriver Heidi Frederikke Jørgensen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har derfor måtte indse, at byrådsarbejdet bliver en svær kombi, når jeg også gerne vil have tid til min familie og samtidig satse på en privat karriere – og hvad den kommer til at byde på, må tiden vise”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...