Verden i Forskydning: Udstilling med unge kunstneres blik på forandring

Udstillingen kan opleves frem til den 7. juni. Pressefoto

Udstillingen kan opleves frem til den 7. juni. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Sønderjyllands Kunstskoles talenthold BGK Syd inviterer til en eftermiddag med både dimission og fernisering i Multikulturhuset i Sønderborg. Det sker fredag den 23. maj 2025 klokken 17, hvor eleverne præsenterer deres afgangsudstilling Verden i Forskydning i udstillingsrummet RADAR, skriver Sønderjyllands Kunstskole i en pressemeddelelse.

Temaet Verden i Forskydning er valgt med udgangspunkt i tidens mange forandringer – både de globale, politiske og de personlige. Eleverne har gennem to forskellige forløb med underviserne Iris Fridriksdóttir og Amel Ibrahimovic arbejdet med deres egne perspektiver på verden, kunsten og det at finde sin plads midt i bevægelse og forandring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Iris Fridriksdóttir har eleverne arbejdet med spørgsmålet: “Hvad ser og hører jeg i min hverdag – og hvad vil jeg bidrage med i denne verden?” Hver dag har de lyttet til nyheder og lært om en for dem ukendt kunstner. Det har styrket deres evne til at udvikle deres egen kunstneriske stemme og forstå sig selv i en større sammenhæng.

Amel Ibrahimovic har ladet eleverne udforske forskydningen mellem 2D og 3D, tegning og model, med fokus på det mellemrum, hvor kunsten ofte opstår. Gennem inspiration fra sit eget arbejde har han opfordret eleverne til at lade deres personlige erfaringer spille en aktiv rolle i processen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udstillingen rummer alt fra tegninger og skulpturer til installationer, artist books og modeller. Værkerne er personlige og stærke udtryk for, hvordan de unge oplever og fortolker den tid, de lever i.

Verden i Forskydning kan opleves frem til 7. juni i Multikulturhusets udstillingssal RADAR i Multikulturhusets åbningstid.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...