Venstre og DF bakker op om en REMA 1000 i Gråsten

2. februar 2021 Politik Skrevet af: Redaktion

I dag, tirsdag, skal Teknik- og Miljøudvalget behandle et forslag til lokalplan og tillæg til kommuneplan for at muliggøre etablering af en dagligvarebutik i tilknytning til Ulsnæscentret. Venstre og DF bakker op om en REMA1000 i Gråsten.

De kræver samtidig at planen for bymidten iværksættes parallelt med høringen, og at der sker ændringer i lokalplanforslaget, som tager højde for særligt fodgængere og bløde trafikanter, samt binder området i Ulsnæs/Sundsnæs bedre sammen.

“Gråsten har ikke brug for 3 byområder og derfor er det væsentligt, at Sundsnæs samtænker med Ulsnæs til et samlet område, som både visuelt, arkitektonisk og trafikalt bindes sammen. Derfor ønsker vi et nyt lyskryds ved Sildekulevej og Sundsnæs, hvor der også skal oprettes fodgængerfelter”, siger Tage Petersen , Stefan Lydal og Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse forud for mødet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selve kommuneplanstillægget er iværksat i modstrid med Sønderborg Kommune forvaltnings anbefaling og planen skal først nu behandles politisk.

Efter møder med såvel REMA1000, Gråsten Handel, Ulsnæscenteret og efter at have læst forslagene, og herunder detailhandelsredegørelsen fra Cowi, så er Venstre og DF klar til at sende planerne i høring med følgende ændringer:

Der skal stilles krav om at bygningerne skal opføres i samme gule mursten som sundhedshuset, Netto mm., så området bindes visuelt sammen og at der derudover skabes ensartet flagalle, skiltning og øvrig henvisning til området, så det fremstår som ét samlet område.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig skal der med medfinansiering fra REMA1000 opføres et lyskryds mellem Sildekulevej og Sundsnæs, så der også sikres en trafiksikkerløsning for området og Gråsten som helhed.

Begge partier er desuden meget optaget af, at der samtidig bliver sat turbo på den planlagte bystrategi for Gråsten – og specielt udviklingen af midtbyen.

DFs gruppeformand og næstformand i Teknik- og Miljøudvalget Stefan Lydal siger:

“I DF siger vi ja til Rema ved Ulsnæscentret, fordi butikker af denne størrelse vanskeligt kan indpasses i Gråstens bymidte, men det forpligter os også til at komme hurtigt igang med bystrategien for hele Gråstenområdet og der er vi uforstående overfor, hvorfor bystrategien for Gråsten er et år forsinket. Det arbejde skal genstartes samtidig med at vi nu sender planen i høring”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstres borgmesterkandidat Ellen Trane Nørby siger:

“Venstre vil have udvikling og ikke afvikling i Gråsten området, så når vi siger ja til Rema, siger vi også ja til at få sat turbo på udviklingen af midtbyen. Vi skal styrke bymidten – både til gavn for de lokale og det stigende antal turister i byen”.

“Venstre vil gerne være med til at styrke Gråsten som handelsby, og er klar til at sende planerne i høring. Høringen er jo ikke en pseudoproces, så vi vil selvfølgelig kigge på, hvad der kommer af bemærkninger i høringsperioden, inden den endelige beslutning bliver taget”, siger Venstres gruppeformand og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Tage Petersen

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...